Fase 4: Kontrakten udformes
Her finder I en skabelon for resultatlønsaftaler og vejledning til at håndtere de aftalemæssige spørgsmål
Formål
Formålet med denne fase er, at:
- udarbejde de konkrete resultatlønskontrakter, herunder
- afklare relevante spørgsmål om brugen af resultatløn
Ledelsen tager endeligt stilling til, hvordan man vil håndtere aspekter knyttet til brugen af resultatløn. Eksempelvis i forhold til fratrædelse og fravær (jf. hjælpeværktøjet 'Vejledning til skabelon for resultatlønskontrakt').
Kontrakten indgås i henhold til den gældende overenskomst for de omfattede medarbejdere, hvilket oftest vil sige mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen. Hvis der er aftalt mulighed for individuel lønforhandling indgås kontrakten mellem medarbejderne og ledelsen.
Aktiviteter
- Udformning af kontrakter i samarbejde med de pågældende medarbejdere og mellemledere
- Udarbejdelse af informationsmateriale om resultatløn
- Dialog med tillidsrepræsentanter
Sidst opdateret : 08.10.2010