Fase 2: Arbejdspladsen orienteres
Hvordan kan I skabe positiv opmærksomhed om resultatløn og indhente viden om medarbejdernes holdninger? Find hjælpeværktøjer til informationsaktiviteter i denne fase
Formål
Formålet med aktiviteter i denne fase er, at:
- informere bredt på arbejdspladsen om formålet med at anvende resultatløn på arbejdspladsen
- informere bredt om den proces, ledelsen vil igangsætte
- afdække medarbejdernes umiddelbare holdninger og bekymringer i forhold til resultatløn
- skabe positiv opmærksomhed omkring resultatløn
Fasen skal sikre, at medarbejderne har kendskab til hvorfor og hvordan, der skal indføres resultatløn. Et højt informationsniveau vil være med til at modvirke mytedannelse.
Et godt kendskab til medarbejdernes holdninger og bekymringer i forhold til resultatløn vil også kvalificere beslutninger om resultatlønsmodellens principper.
Aktiviteter
Hvordan arbejdspladsen orienteres, og hvordan man indhenter viden om medarbejdernes holdning, afhænger af den enkelte arbejdsplads’ størrelse og kultur for kommunikation og inddragelse.
Eksempler kan være:
- Informationsmøde
- Fokusgruppeinterview
- Spørgeskema for afdækning af medarbejdernes holdning
Sidst opdateret : 08.10.2010