Lokalløn
Lokallønspuljer er et aftalebaseret puljesystem, som udgør rammen for lokal løndannelse for visse grupper
Om pulje til lokalløn
Lokalløn er en del af de gamle lønsystemer og omfatter kun ansatte på det gamle lønsystem.
Ordningen omfatter ansatte i lønramme 1-34 eller ansatte på overenskomst med et lønniveau svarende hertil.
Puljen til lokalløn kan bruges til tillæg (og pensionsbidrag heraf), omklassificeringer mv. Puljen udgør rammen for, hvad der kan ydes til gruppen på lokalløn. Læs mere om lokalløn, puljebelastning og genanvendelse i aftale om lokalløn.
På nogle områder har medarbejderne ved indførsel af ny løn selv kunne vælge, om de ville overgå hertil. De medarbejdere, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem, kan kun få engangsvederlag og er ikke omfattet af lokalløn. Se om frit valg.
Opskrivning
Både lokal- og cheflønspuljerne opskrives årligt i henhold til de aftaler, der er indgået ved overenskomstforhandlingerne. Opskrivningerne sker ved brev fra Moderniseringsstyrelsen, hvori der er angivet, hvornår og hvor meget puljerne skal opskrives.
Regnskab
De enkelte ministerier, styrelser og institutioner har ansvaret for at føre regnskab med de tildelte puljemidler. Den tekniske administration heraf er beskrevet i teknisk vejledning om lokalløn og chefløn.
Sidst opdateret : 07.11.2011