Lønsystemer og lønformer

Gamle lønsystemer

Gamle lønsystemer består af en grundløn med mange løntrin i et langt forløb. Lønsystemet er et tidlønssystem. Det vil sige, at lønnen ydes for en tidsmæssigt og ikke en præstationsmæssigt afgrænset arbejdsindsats.

Udover grundlønnen er det muligt for ansatte på gamle lønsystemer, at få tildelt et engangstillæg via lokallønspuljen. At få del i lokallønspuljen er kun muligt for grupper af ansatte, der ikke har mulighed for at overgå til nye lønsystemer.

Læs mere om gamle lønsystemer i PAV.

Nye lønsystemer

I staten er det nye lønsystems grundelement basisløn eller intervalløn. Basisløn er det mest anvendte.

Basislønsystemet
Basislønsystemet består af én basisløn eller et basislønforløb med flere løntrin, der aftales centralt mellem Finansministeriet og den pågældende faglige organisation/centralorganisation. Hertil kommer en tillægsoverbygning, som primært udmøntes lokalt.

Intervallønsystemet
Intervallønsystemet består af et centralt aftalt lønspænd. Det vil sige en minimums- og maksimumsløn for hver enkelt personalegruppe. Indplaceringen for intervallet sker lokalt efter de samme kriterier, som lægges til grund ved udmøntning af kvalifikations- og funktionstillæg i basislønmodellen. Der findes som udgangspunkt ingen tillægsdel i intervallønsmodellen, da lønnen fastsættes som et samlet beløb inden for intervallet.

Tillægsformer
Muligheden for at kunne aftale lokale tillæg indebærer, at lønnen i højere grad kan anvendes, så den afspejler den enkelte medarbejders særlige kvalifikationer, funktioner, opnåede resultater i forhold til institutionens mål.

Den lokale løndannelse kan endvidere afspejle balancen i forhold til det øvrige arbejdsmarked eller den aktuelle rekruttering- og fastholdelsessituation.  

De lokale tillægsmuligheder omfatter varige og midlertidige kvalifikationstillæg, funktionstillæg samt engangsvederlag, herunder evt. resultatløn til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere.

• Kvalifikationstillæg
• Kvalifikationstillæg ydes på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen m.v. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg.
• Funktionstillæg
• Funktionstillæg er knyttet til bestemte arbejdsopgaver, som ansatte udfører. Et funktionstillæg er typisk tids- eller opgavebegrænset, men kan være varigt, hvis den tillægsgivende funktion er en integreret del af selve stillingsindholdet.
• Engangsvederlag
• Engangsvederlag vil typisk være relevante i forbindelse med honorering af en særlig indsats.
• Resultatløn
• Resultatløn udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede resultatmål, og udmøntes når betingelserne er opfyldt.

Læs mere om nye lønsystemer i PAV og læs mere om løn til chefer i PAV og på hjemmesiden.

 

Hvad kan man på den enkelte arbejdsplads?

I begge lønsystemer kan de lokale ledelser og tillidsrepræsentanter indgå aftaler om løntillæg til medarbejderne. Men i gammelt lønsystem er der et loft over, hvor mange penge en institution kan bruge på lokale tillæg. Dette loft - lokallønspuljen - gør, at institutionerne råder over en lille del af den samlede lønsum. I de nye lønsystemer er der ingen pulje til at sætte loft over de lokale tillæg. Det vil sige, at den lokale løndannelse principielt er givet fri.

Derfor betyder de nye lønsystemer, at en større del af løndannelsen sker på den enkelte arbejdsplads. Her kan lønnen i højere grad bruges til at sætte fokus på medarbejdernes kvalifikationer og resultater, såvel til at rekruttere og fastholde gode medarbejdere. Og lønnen kan bidrage til at skabe effektive og attraktive arbejdspladser.

Tjenestemændenes lønsystem

Som hovedregel gælder det traditionelle tjenestemandslønsystem med skalatrinforløb kun for tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte, der er forblevet på gamle lønsystemer.

Der er også aftalt nye lønsystemer for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, som følger principperne for nye lønsystemer generelt.

Læs mere om tjenestemændenes lønsystem i PAV.

Derfor betyder de nye lønsystemer, at en større del af løndannelsen sker på den enkelte arbejdsplads. Her kan lønnen i højere grad bruges til at sætte fokus på medarbejdernes kvalifikationer og resultater, såvel til at rekruttere og fastholde gode medarbejdere. Og lønnen kan bidrage til at skabe effektive og attraktive arbejdspladser.

Bestemmelser om nye lønsystemer

De overordnede rammer for de nye lønsystemer er beskrevet i rammeaftale om nye lønsystemer. Rammeaftalen gælder for alle på ny løn undtagen akademikere og chefer omfattet af cheflønspuljen og kontraktansatte chefer. Reglerne om nye lønsystemer for akademikere findes i overenskomst for akademikere i staten.

Som supplement til rammeaftalen om nye lønsystemer, indeholder den enkelte organisationsaftale/overenskomst en beskrivelse af det konkrete lønsystem for den enkelte personalegruppe.