Lønforhandlinger på arbejdspladsen - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten

 Dét skal du vide om lokale lønforhandlinger

• Lønforhandlinger skal ske mindst én gang om året, hvis en af parterne beder om det.
• Det er ledelsens ansvar at sikre midler til lønforhandlingerne på den enkelte arbejdsplads
• Det er ledelsen, der fastlægger og beslutter, hvor mange midler der skal anvendes ved lokale lønforhandlinger. der er ikke fra centralt hold afsat puljer til de lokale lønforhandlinger.
• Ledelsen skal ikke aftale med tillidsrepræsentanten, hvor mange midler, der skal anvendes til de lokale lønforhandlinger. Det kan ledelsen beslutte alene.
• Den forhandlingsberettigede organisation indgår organisationsaftalen. Den forhandler og aftaler tillæg for alle medarbejdere, der er omfattet af organisationsaftalen. Også for medarbejdere, der ikke er medlem af organisationen. Medarbejdere, der ikke er medlem af den forhandlingsberettigede organisation, skal indgå i forhandlingen på lige fod med de øvrige medarbejdere.
• For nogle grupper er der mulighed for individuel lønforhandling, hvor lønforhandlingen foregår direkte mellem leder og medarbejder.
• Ved de lokale lønforhandlinger kan man kun forhandle om og indgå aftale om løntillæg.
• Der er forskel på at forhandle og at aftale. Aftalen formaliserer forhandlingsresultatet endeligt. Det er ikke altid de samme, der har kompetence til at forhandle og at aftale løntillæg.
• Der kan som udgangspunkt kun udbetales lokale løntillæg, hvis de lokale parter har indgået en formel aftale om løntillæg.
• Husk opsigelsesbestemmelser i de lokale aftaler om løntillæg.
• Ved brud på en lokal aftale om løntillæg kan der ikke indgås forlig om bod på den enkelte arbejdsplads. Det er kun de centrale parter, der kan indgå forlig om bod.
• En lønpolitik skal ikke underskrives af parterne, da den ikke er en aftale. Hvis ledelsen og tillidsrepræsentanterne ikke kan blive enige om en lønpolitik, kan ledelsen ensidigt fastsætte lønpolitikken.