Tilbage til forsiden
 

Tjeneste- og lejeboliger

En tjeneste- eller lejebolig er en bolig, I ejer eller lejer, og som I stiller til rådighed for tjenestemanden som led i ansættelsesforholdet. Boligerne er ikke omfattet af lejeloven.

Reglerne om tjeneste- og lejeboliger er beskrevet i PAV afsnit 20.3.

Naturalydelse

En tjeneste- eller lejebolig er en naturalydelse, dvs. en løndel, der ikke udbetales i form af penge.

Tjenestebolig

 En tjenestemand, der ansættes i en stilling med tilknyttet tjenestebolig, har pligt til at bo i boligen, 'beboelsespligt'. Tjenestemanden har pligt til at flytte ud, når den pågældende ikke længere er ansat eller forflyttes, 'fraflytningspligt'. Allerede i opslaget af en stilling skal I oplyse, at der er tjenestebolig knyttet til stillingen. Se PAV afsnit 20.3.1.

Lejebolig

En lejebolig er et tilbud, og I skal indgå en aftale med tjenestemanden om lejemålet. Tjenestemanden har ikke pligt til at bo i boligen. Men tjenestemanden har pligt til at flytte ud, når den pågældende ikke længere er ansat eller forflyttes, 'fraflytningspligt'. Se PAV afsnit 20.3.2.

Detaljer

I kan læse mere i PAV:

Sidst opdateret : 25.10.2010
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Hvem kan begære nyvurdering af en tjeneste- eller lejebolig?
Svar:
Både beboeren og den aktuelle styrelse kan begære en nyvurdering af en tjeneste- eller lejebolig. Det sker typisk, hvis den ene part skønner, at boligbidraget afviger fra tilsvarende boliger i området, hvis boligbidraget ikke svarer til boligens kvalitet, eller hvis styrelsen har foretaget væsentlige forbedringer. Hvis en beboer beder om en nyvurdering, skal denne betale 500 kr. til styrelsen. Hvis boligbidraget bliver sat op eller forbliver uændret efter vurderingen, er beløbet tabt. Hvis brugeren derimod får nedsat boligbidraget, bliver beløbet betalt tilbage. Læs mere i PAV, afsnit 20.3.3.
Hvor stor en andel af en tjenestemands skalaløn kan boligbidraget udgøre?
Svar:
Boligbidraget for tjeneste- og lejeboliger kan maksimalt udgøre 15 % af tjenestemandens skalaløn eller 17 % af basislønnen for ansatte på nye lønsystemer. Læs mere i PAV, afsnit 20.3.3.
Fuldmægtig
Center for Personalejura - Juridisk Specialenhed
Email:smens@modst.dk 
Telefon: 20833896
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk