Tilbage til forsiden
 

Indledning

Til pensionister født senest den 30. juni 1939 ydes der et tillæg indtil det fyldte 67. år.

Til pensionister født den 1. juli 1939 eller senere ydes der et tillæg indtil det fyldte 65. år

Pensionstabellerne indeholder en oversigt over egen- og ægtefællepensioner for henholdsvis under 65/67-årige og over 65/67-årige, beregnet efter tjenestemandspensionsloven af 1993 på skalatrin 1-55 ved pensionsaldre fra 1 år til 37 år.

Alle pensioner er angivet med satserne pr. 1. oktober 2009.

Siden 1. april 2005 har procentreguleringen af pension været forskellig fra procentreguleringen af løn.

Procentreguleringen af pension udgør pr. 1. oktober 2009 30,8800 pct.

Procentreguleringen af løn udgør pr. 1. oktober 2009 29,6544 pct.

Beregning af aktuelle pensioner - med de pensionsprocenter, der er angivet i Bilag I - skal ske på grundlag af de pensionsgivende lønninger i Bilag II a og derefter tillægges 30,8800 pct.

De pensionsgivende lønninger i Bilag II b, der er reguleret med 29,6544 pct., kan derfor ikke anvendes til beregning af aktuelle pensioner.

Pension til tidligere kommunale tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen, beregnes på grundlag af satserne i tabellerne. Der ydes eventuelt tillæg til eller foretages fradrag i pensionerne efter reglerne i § 6 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen.

Som led i velfærdsaftalen af juni 2006 bliver efterlønsalderen og folkepensionsalderen gradvis hævet til henholdsvis 62 og 67 år over årene 2019-2022 henholdsvis 2024-2027. Tidspunktet for, hvornår en tjenestemand kan gå på alderspension, hæves svarende til efterlønsalderen for tjenestemænd, der er ansat 1. januar 2007 eller senere. Tidspunktet for, hvornår en tjenestemand kan gå på alderspension uden førtidspensionsfradrag og for bortfald af ”U-tillæg”, hæves svarende til folkepensionsalderen. Ændringerne er udmøntet i tjenestemandspensionslovens §§ 3, 6 og 24 som ændret ved § 5 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen mv.).

Disse ændringer vil få virkning for tjenestemænd, der er født 1. januar 1959 eller senere. Konsekvenserne af ændringerne er ikke indarbejdet i pensionstabellerne.

Sidst opdateret : 06.01.2010
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk