BEK nr. 696 af 23/06/2006 (gældende)
Bekendtgørelse om ret til barseldagpenge
I medfør af § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 24, § 25, stk. 5, § 26, stk. 6, § 30, stk. 5, § 31, stk. 2, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2 og 3, § 37, stk. 3, § 40, stk. 9, og § 48, stk. 2, i lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) fastsættes:
Kapitel 1
Ret til barseldagpenge under delvis genoptagelse af arbejdet og ved forlængelse og udskydelse af barseldagpengeretten
Opgørelse af fraværsperioder med ret til barseldagpenge for lønmodtagere
§ 1. En fraværsperiode med ret til barseldagpenge opgøres som en uge, når en lønmodtager i en uge har været fraværende og modtaget barseldagpenge for det maksimale ugentlige timetal, som lønmodtageren har ret til barseldagpenge for efter lovens § 33.
Stk. 2. Hvis det fravær, der udbetales barseldagpenge for i en uge, er mindre end det maksimale ugentlige timetal, som lønmodtageren er berettiget til barseldagpenge for, opgøres fraværet på ugebasis som det antal timer, fraværet omfatter, divideret med det maksimale ugentlige timetal, som lønmodtageren har ret til barseldagpenge for efter lovens
§ 33.
Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, opgøres fraværet for en dag som en femtedel af det maksimale ugentlige timetal, som lønmodtageren har ret til barseldagpenge for efter lovens § 33.
Stk. 4. Udskudt fravær med ret til barseldagpenge efter § 7 opgøres som det fravær, der resterer, når afholdt fravær med ret til barseldagpenge er opgjort efter stk. 1-2.
Stk. 5. Opgørelsen af afholdt udskudt fravær med ret til barseldagpenge sker på ugebasis efter stk. 1-2 på grundlag af det maksimale ugentlige timetal, som lønmodtageren er berettiget til barseldagpenge for efter lovens § 33 på det tidspunkt, hvor det udskudte fravær afholdes.
Nedsættelse af de ugentlige barseldagpenge for lønmodtagere, når fraværet er mindre end den fulde ugentlige arbejdstid
§ 2. Til lønmodtagere ydes nedsatte ugentlige barseldagpenge fra kommunen ved graviditet under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers perioden før forventet fødsel,
- når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret,
- når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, eller
- når fraværet skyldes, at arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret.
Stk. 2. Lønmodtagere, der arbejder på nedsat tid i de sidste 4 uger før forventet fødsel, er berettiget til barseldagpenge for det antal timer, det ugentlige fravær omfatter.
Stk. 3. Nedsatte barseldagpenge efter stk. 1-2 kan udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge.
Stk. 4. Lønmodtagere, der under fravær efter lovens § 7, § 8, stk. 6, eller § 9 påbegynder arbejde på nedsat tid, er berettiget til barseldagpenge for det antal timer, det ugentlige fravær omfatter.
Stk. 5. Lønmodtagere, der påbegynder arbejde efter stk. 4 på nedsat tid, og som kan få forlænget barseldagpengeperioden efter § 5, kan få udbetalt barseldagpenge for fravær på ned til 1 time inden for en uge.
Stk. 6. Lønmodtagere, der påbegynder arbejde efter stk. 4 på nedsat tid, og som ikke kan få forlænget barseldagpengeperioden efter § 5, kan ikke få udbetalt supplerende barseldagpenge, når det ugentlige fravær udgør mindre end 20 pct. af den maksimale ugentlige arbejdstid, der kan udbetales barseldagpenge for ved fuldt fravær.
Opgørelse af fraværsperioder med ret til barseldagpenge for selvstændige erhvervsdrivende
§ 3. For selvstændige erhvervsdrivende opgøres fraværet som en uge, når arbejdet i en uge ikke har været genoptaget, og som en halv uge, når arbejdet i en uge har været genoptaget med den halve normale ugentlige arbejdstid eller mindre.
Stk. 2. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, anses arbejdet for genoptaget på fuld tid i denne uge.
Stk. 3. Såfremt en fraværsperiode for en selvstændig erhvervsdrivende starter eller slutter inden for en uge, opgøres det ugentlige fravær for denne uge med udgangspunkt i lovens § 37, stk. 2, som det antal dage, fraværet omfatter, divideret med 5.
Nedsættelse af de ugentlige barseldagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, når fraværet er mindre end den fulde ugentlige arbejdstid
§ 4. Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales nedsatte ugentlige dagpenge fra kommunen ved graviditet i de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 2. Til selvstændige erhvervsdrivende kan der udbetales nedsatte ugentlige dagpenge i 4-ugers perioden før fødslen, når den ugentlige arbejdstid ikke udgør mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid.
Stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende, der under fravær efter lovens § 7, § 8, stk. 6, eller § 9 påbegynder arbejde i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, er berettiget til nedsatte ugentlige barseldagpenge efter stk. 4.
Stk. 4. Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales barseldagpenge efter stk. 1-3 med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barseldagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
Forlængelse af barseldagpengeperioden, når arbejdet har været genoptaget delvist.
§ 5. Barseldagpengeperioden kan for lønmodtagere forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget delvist efter § 2, stk. 4, i det omfang den genoptagne arbejdstid har været nedsat i forhold til den arbejdstid, den pågældende tidligere har haft.
Stk. 2. Barseldagpengeperioden for selvstændigt erhvervsdrivende forlænges med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid for uger, hvor arbejdet efter § 4, stk. 3, har været genoptaget i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid.
Stk. 3. Barseldagpengeperioden kan ikke forlænges, når arbejdet genoptages delvist i en periode, hvor det ugentlige dagpengbeløb er nedsat efter lovens § 21, stk. 3.
Stk. 4. Barseldagpengeperioden kan ikke forlænges med den tid, hvor en moder har genoptaget arbejdet delvist i de første to uger efter fødslen.
Afvikling af barseldagpengeperioder, der er forlænget ved delvis genoptagelse af arbejdet
§ 6. Barseldagpenge for en periode, der er forlænget ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter lovens § 7 eller § 8, stk. 6, kan udbetales som barseldagpenge under en forlænget periode, hvori arbejdet fortsat er genoptaget delvis.
Stk. 2. Hvis arbejdet er genoptaget på fuld tid i en uge, hvor der er ret til fravær efter lovens § 7 eller § 8, stk. 6, bortfalder retten til barseldagpenge for denne uge.
Stk. 3. Barseldagpenge for en periode, der er forlænget ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter lovens § 9, kan udbetales som barseldagpenge under en forlænget periode, hvori arbejdet er genoptaget delvis, eller udbetales som barseldagpenge under udskudt fravær, jf. § 7.
Udbetaling af barseldagpenge under udskudt fravær
§ 7. Barseldagpenge kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, hvis barseldagpengeretten efter lovens § 21 ikke er opbrugt, og barnet ikke er fyldt 9 år.
Stk. 2. Udbetaling af barseldagpenge under udskudt fravær er betinget af, at ansøgeren har haft barseldagpengeret og været i beskæftigelse inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges om barseldagpenge for.
Stk. 3. Beregningen af barseldagpenge i forbindelse med udskudt fravær sker på grundlag af indtægt og ugentligt timetal på det tidspunkt, hvor det udskudte fravær afholdes.
Stk. 4. Barseldagpenge under udskudt fravær kan udbetales for fravær på ned til 1 time inden for en uge.
Kapitel 2
Fordeling af barseldagpengeret mellem forældrene under forældreorlov
§ 8. Hvis forældrene er uenige om fordeling af den periode, hvori der er ret til barseldagpenge efter lovens § 21, skal barseldagpengene først ydes
- til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og
- til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke lever sammen.
Stk. 2. Hvis ingen af forældrene opfylder betingelserne i stk. 1 for at få barseldagpenge ydet først, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til halvdelen af den barseldagpengeperiode, der er ret til efter lovens § 21.
Stk. 3. En forælder, der vil forbeholde sig ret til barseldagpenge efter stk. 1 og 2, skal skriftligt give kommunen meddelelse herom, inden der er udbetalt barseldagpenge til den anden forælder for den periode, som forbeholdet omfatter.
Stk. 4. Et forbehold efter stk. 2 bortfalder, såfremt den forbeholdte ret til fravær ikke er udnyttet inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet eller i umiddelbar forlængelse heraf i forbindelse med en forlænget orlov.
§ 9. Såfremt kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, forældrene ikke bor sammen, og den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har barnet boende, kan der ydes barseldagpenge til denne under forældreorlov i 32 uger efter lovens §§ 21-23.
Stk. 2.S åfremt kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, forældrene ikke bor sammen, og den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har barnet boende, kan der ydes barseldagpenge til denne under forældreorlov i 16 uger efter lovens §§ 21-23 under forudsætning af, at forældreorloven tilbringes sammen med barnet.
§ 10. Såfremt kun den ene af barnets forældre er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og forældrene bor sammen, kan der til denne forælder ydes barseldagpenge under forældreorlov i 16 uger efter lovens §§ 21-23.
Stk. 2. Hvis forældrene kan dokumentere, at den anden forælder, i perioden mellem den 14. og 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse, får udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse under forældreorlov i en kortere periode end 16 uger, kan der, til den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, udbetales barseldagpenge under forældreorlov i et yderligere antal uger, således at forældrenes samlede forældreorlov med forsørgelsesydelse mellem den 14. og 46. uge efter barnets fødsel eller modtagelse udgør 32 uger.
Kapitel 3
Optjening og udbetaling af ferieydelse
§ 11. Lønmodtagere, der ikke på ferietidspunktet har ret til løn under ferie, feriegodtgørelse, feriedagpenge eller anden økonomisk ydelse under ferie, har ret til ferieydelse optjent i de første 14 uger efter fødslen. Ferieydelsen optjenes med 0,07 feriedag pr. kalenderdag, beregnes efter lovens § 33, stk. 1, og § 35, og afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Ferieydelsen kan således maksimalt udgøre
Højeste dagpengebeløb pr. uge × 6,86 / 5
d.v.s. 4.572 kr. i 2006.
Stk. 2. En fader, der indtræder i moderens ret til fravær i de første 14 uger efter lovens § 7, stk. 2, indtræder i retten til optjening af ferieydelse.
Stk. 3. Optjening af ferieydelse med udbetaling det efterfølgende ferieår sker i perioden fra 1. januar til 31. december. Ferieåret er perioden fra 1. maj til 30. april.
Stk. 4. Hvis lønmodtageren genoptager arbejdet helt eller delvist i de første 14 uger efter fødslen, godtgøres der ikke ferieydelse for den tid, arbejdet er genoptaget.
§ 12. Anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives til kommunen.
Stk. 2. Kommunen kan udbetale ferieydelsen fra 1. maj i året efter optjeningsåret.
Stk. 3. Ferieydelsen bortfalder, hvis der ikke er indgivet anmodning om udbetaling for et ferieår senest 30. juni i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4. Hvis perioden for optjening af ferieydelse ligger henover et årsskifte, skal der indgives anmodning om udbetaling i hvert ferieår.
§ 13. Uanset bestemmelsen i § 11, stk. 1, 1. pkt., er lønmodtagere, der opfylder betingelserne i stk. 2-4, berettiget til en ferieydelse.
Stk. 2. Lønmodtagere, der i de første 14 uger efter fødslen på grund af barselorloven har haft en lavere indtægt end før orloven, er berettiget til ferieydelse, i det omfang den udbetalte feriegodtgørelse pr. dag er lavere, end den fulde ferieydelse pr. dag ville have været.
Stk. 3. For et a-kasse medlem, der er optaget i en a-kasse som nyuddannet, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, (dimittend) i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., skal der ved opgørelsen af antallet af dage med ret til ferieydelse fratrækkes det antal dage, hvor der er ret til feriedagpenge.
Stk. 4. Modtageren af ferieydelsen skriver under på en erklæring om, at der ikke er ret til anden økonomisk ydelse under ferie.
§ 14. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i ferieåret, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ydelsen kan udbetales samtidig med udbetaling af syge- eller barseldagpenge. Stk. 3.Hvis perioden for optjening af ferieydelse, jf. § 11, stk. 1, ligger henover et årsskifte, optjenes ferieydelsen til forholdsmæssig udbetaling i hvert af de to ferieår.
Kapitel 4
Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn
§ 15. Sygeperiodens længde i lovens § 26 anses for opfyldt, når det attesteres af en læge, som behandler barnet, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende behandlingsinstitution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis det lægeligt skønnes forsvarligt.
§ 16. Dagpengene til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens § 35.
Stk. 2. Kan forældrene ikke blive enige om, hvorledes dagpengene efter stk. 1 skal fordeles imellem dem, skal dagpengene fordeles efter de retningslinier, der er angivet i § 8.
Stk. 3. Kommunen kan i særlige tilfælde udbetale et højere beløb end det højeste dagpengebeløb efter lovens § 35, således at dagpengene til hver af forældrene beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som pågældende selv ville være berettiget til under fravær fra arbejdet. Dagpengene til hver af forældrene kan højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens § 35.
Kapitel 5
Anmodning om barseldagpenge og refusion
Den barseldagpengeberettigedes indgivelse af anmodning om barseldagpenge fra kommunen
§ 17. Anmodninger om barseldagpenge ved fravær på grund af graviditet i de sidste 4 uger før forventet fødsel, på grund af barsel og adoption og på grund af pasning af alvorligt syge børn skal indgives på en blanket, der anvises af kommunen.
Arbejdsgiverens anmodning om refusion
§ 18. Arbejdsgiverens anmodning om refusion til kommunen skal ske
- via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
- på en blanket, der anvises af kommunen.
Stk. 2. Anmoder arbejdsgiveren om refusion via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk, skal lønmodtageren på et underretningsbrev, der fremsendes til denne, bekræfte arbejdsgiverens oplysninger.
Stk. 3. Anmoder arbejdsgiveren om refusion på en blanket, skal både arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til kommunen.
Stk. 4. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.
Stk. 5. Ved anvendelse af den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk følges reglerne i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om digital kommunikation m.v. i sager om syge- og barseldagpenge.
Kapitel 6
Indtægter, der henregnes til lønindtægt og til selvstændig erhvervsindtægt
§ 19. Til lønindtægt regnes:
- De indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
- Arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
- A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet.
- Ydelser efter lov om børnepasningsorlov til personer, der ved fraværets begyndelse var omfattet af reglerne i lov om børnepasningsorlov, og som under orloven modtog både orlovsydelse og løn fra arbejdsgiveren.
- Supplerende tilskud efter lov om social service til forældre med børnepasningsorlov. Stk. 2.Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:
- Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning.
- Værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold.
- Løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler.
- Anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Stk. 3.Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt.
Stk. 4. Feriegodtgørelse medregnes ikke ved beregningen af timeindtægten i medfør af lovens § 33, stk. 1.
§ 20. Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter § 19, stk. 1-3, regnes for lønindtægt.
Stk. 2. Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A.
Stk. 3. Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt.
Kapitel 7
Beregning af barseldagpenge til selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed
§ 21. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til barseldagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.
Stk. 2. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder, hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen.
Stk. 3. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet
- den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller
- et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om barseldagpenge.
Stk. 4. Det er en betingelse for retten til barseldagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
Stk. 5. En selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig forsikring efter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk.1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.
§ 22. Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
- Overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden.
- Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
- Egne syge- og barseldagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 3.
- Egne henlæggelser til investeringsfond.
Stk. 2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. bekendtgørelsens
§ 21, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:
- Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
- Egne syge- og barseldagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 1 og 3.
- Egne henlæggelser til investeringsfond.
Stk. 3. Barseldagpenge beregnet efter stk. 1 og 2, og barseldagpenge udbetalt efter bekendtgørelsens § 21, stk. 5, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten.
Stk. 4. Ved beregning af barseldagpenge til personer, der før barseldagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov modtog vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barsellovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 2.
Stk. 5. Har en person modtaget en ydelse efter lov om børnepasningsorlov og supplerende tilskud efter lov om social service til forældre med børnepasningsorlov, beregnes barseldagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af de udbetalte ydelser samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 2.
Kapitel 8
Beregning af barseldagpenge til lønmodtagere i tilfælde, hvor barsellovens § 33, stk. 1,1. pkt., ikke kan anvendes
§ 23. Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes barseldagpenge under fraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de seneste 4 uger før fraværets begyndelse.
Stk. 2. Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved fraværets begyndelse er eller under fraværet midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås.
Stk. 3. Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de seneste 13 uger før fraværets begyndelse.
§ 24. Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det ugebeløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.
Stk. 2. For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det i lovens § 35, stk. 1, nævnte ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.
Stk. 3. Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3. skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes barseldagpengene på grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde og lønmodtagerens timefortjeneste ved dagarbejdet, dog højest med det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.
Stk. 4. Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 35, stk. 1.
Stk. 5. Hvis barselorlov påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes barseldagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes barseldagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt.
§ 25. For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de seneste 4 uger før fraværsperiodens begyndelse skal opgøres. Hvis indtjeningen i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de seneste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de seneste 9 måneder før fraværsperiodens begyndelse.
Stk. 2. Barseldagpengebeløbet udgør det efter lovens § 35, stk. 1, beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1, jf. dog lovens § 34.
§ 26. Barseldagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, jf. bekendtgørelsens § 23, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før fraværsperiodens begyndelse.
Stk. 2. Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes barseldagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig.
Stk. 3. Barseldagpenge til nyuddannede, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
Stk. 4. For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har pligt til aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder aktiveringspligten, når der er ret til fravær efter barsellovens kapitel 4, og barselsdagpengene udgør det beløb, som den pågældende ville være berettiget til at modtage i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde ret til barseldagpenge og ikke var omfattet af pligt til aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 27. Barseld agpenge til personer, der før barseldagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov modtog et vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barsellovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som de pågældende ville have haft, hvis de havde været i arbejde.
§ 28. Barseld agpenge til personer, der har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes på samme måde som efter Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
Kapitel 9
Regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om barseldagpenge til personer, der opholder sig i udlandet
§ 29. Sager om barseldagpenge til en person, der har ophold i udlandet, på Færøerne eller Grønland, behandles af den kommune, som inden for det seneste år har været pågældendes handlekommune, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis den person, som sagen vedrører, ikke har haft ophold i Danmark i det seneste år før anmodningen om barseldagpenge, behandles sagen
- for en lønmodtager af den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres, og
- for en selvstændig erhvervsdrivende af den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor den selvstændige erhvervsdrivende udfører hovedparten af sit arbejde.
Stk. 3. Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1 eller stk. 2, behandles sagen af den kommune, som den person, sagen vedrører, ud fra en samlet vurdering af de geografiske/økonomiske forhold har stærkest tilknytning til.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse
§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for fraværsperioder, hvor første fraværsdag er den 3. juli 2006 eller senere, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. For fraværsperioder, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 2 har dog alene virkning for forældre til børn, der er født den 3. juli 2006 eller senere.
Familiestyrelsen, den 23. juni 2006
Dorrit Sylvest Nielsen
/Mads Westfall
