7. Særlige forhold

Dette kapitel behandler de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen gælder for en række særlige forhold, som kan opstå i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

7.1 Behandling for barnløshed

Hvis en ansat – mand eller kvinde – er fraværende fra arbejdet for at blive undersøgt eller behandlet for barnløshed, er der ikke tale om graviditets- eller barselsbetinget fravær. Sådant fravær betragtes som almindeligt sygefravær. Der udbetales derfor sædvanlig løn, og arbejdsgiveren har ret til refusion efter reglerne om refusion af sygedagpenge.

Er den ansatte ledsager til sin partner, der modtager en fertilitetsbehandling, har den pågældende ikke ret til fravær i den anledning, men må bruge ferie, afspadsering eller lignende.

Både den ansatte, som bliver behandlet for barnløshed, og en eventuel partner, som er med som ledsager, er omfattet af ligebehandlingslovens forbud mod afsked på grund af graviditet, barsel og adoption ^[7].

7.2 Arbejdsmiljø

Arbejdsgiveren skal søge at fjerne de påvirkninger af fysisk, kemisk eller biologisk art, som efter en konkret vurdering indebærer en fare for en ansats graviditet. Er dette ikke muligt ved hjælp af arbejdsmiljøforanstaltninger eller ved at flytte den gravide til andet passende arbejde, har den pågældende ret til fravær med løn på grund af arbejdets særlige karakter.

Under et sådant fravær udbetales sædvanlig løn, og arbejdsgiveren har ret til dagpengerefusion fra 1. dag (barselsdagpenge).

I tilfælde, hvor en gravid ansat af beskyttelseshensyn midlertidigt omplaceres til andet arbejde, har den pågældende ret til sin sædvanlige løn, herunder eventuelle, fast påregnelige ydelser, i samme omfang som under fravær på grund af sygdom.

7.3 Sygeligt forløbende graviditet mv.

En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet tidligere end 6 uger før forventet fødsel i følgende situationer:

1. Hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret.
   
   Det kan for eksempel være
   
2. truende abort
3. tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget
4. svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen
5. særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger, som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed
6. vaginalblødning
7. bækkenløsning
8. for tidlig løsning af moderkagen
9. alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditeten, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.
   
   Sygdom før fødslen, der ikke skyldes sygeligt forløbende graviditet, betragtes som almindeligt sygefravær.
   
   
10. Hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentligt forværrer en sygdom – for eksempel en bestående ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse – der ellers ikke har forbindelse med graviditeten.
    
    
11. Hvis arbejdets særlige karakter eller arbejdsstedets indretning mv. medfører risiko for fosterets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb, jf. i øvrigt pkt. 7.2 om arbejdsmiljø.
    
    
12. Hvis kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
    
    Som eksempel kan nævnes regler om, at kvindelige søfarende ikke må arbejde om bord på danske skibe i den sidste del af graviditeten. Tilsvarende er der fastsat bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel.

I de under a)-d) nævnte tilfælde har arbejdsgiveren ret til dagpengerefusion fra 1. dag.

7.4 Abort

Det beror på en lægelig bedømmelse, om der er tale om en fødsel eller en abort.

Udgangspunktet er, at et foster, der kommer til verden inden udgangen af 22. svangerskabsuge ^[8], og som ikke viser livstegn, anses for en abort. Der skelnes ikke mellem spontan og provokeret abort. Fravær i den forbindelse sidestilles med almindeligt sygefravær. Det betyder, at der ikke vil være ret til orlov efter barselsaftalen.

Hvis kvinden er sygemeldt på grund af aborten, er hun berettiget til barselsdagpenge, som kommunen udbetaler (dvs. ingen arbejdsgiverperiode), så længe uarbejdsdygtigheden varer.

Efter 22. svangerskabsuge vil der være tale om en fødsel. Det samme er tilfældet, hvis barnet er levendefødt før 22. svangerskabsuge.

Børn, som efter fødslen viser livstegn, vil blive anset som levendefødte uanset tidspunktet for fødslen.

Ved abort er der ikke ret til omsorgsdage.

Graviditet uden for livmoderen betragtes som sygdom og behandles efter de almindelige regler om sygefravær. Der er således ikke ret til dagpengerefusion fra 1. dag.

7.5 Dødfødsel, barnets død eller bortadoption

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til orlov i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption.

Faderen bevarer retten til fædreorlov, jf. pkt. 3.1.3.1, hvis barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adoptanterne ret til orlov i indtil 14 uger efter barnets død. Adoptanterne må vælge, hvem af dem der vil holde orloven, og de kan således ikke dele orloven.

Efter barselloven har en ansat ret til dagpenge i ovennævnte situationer. I henhold til barselsaftalen ydes der løn under orloven, i det omfang den ansatte ikke allerede har udnyttet sin ret til løn efter barselsaftalen, og under forudsætning af at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion.

Uafviklede omsorgsdage efter den gamle ordning bevares ved barnets død eller bort-adoption. Omsorgsdage efter den nye ordning bortfalder derimod ved barnets død eller bortadoption.

Reglerne om udstrækning og udskydelse/forlængelse af orlov kan ikke anvendes i forbindelse med moderens og adoptanters orlov efter barnets død eller bortadoption.

Der er ikke ret til barselsdagpenge, hvis barnet dør eller bortadopteres efter den 32. uge efter fødslen/modtagelsen, men forældrene vil kunne modtage sygedagpenge/ sygeløn, i det omfang de må anses for uarbejdsdygtige, herunder af psykiske årsager.

7.6 Barnets hospitalsindlæggelse

Ved barnets indlæggelse på hospital inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen kan forældrenes orlovsperiode forlænges (højst 3 måneder tilsammen) eller udsættes. Det er ikke en forudsætning, at orloven er påbegyndt på indlæggelsestidspunktet.

Barnets indlæggelse skal være dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller ved lægeerklæring. Ambulant behandling eller indlæggelse af barnet i hjemmet kan ikke sidestilles med hospitalsindlæggelse.

Uden sammenhæng med barselsreglerne har en ansat efter aftalen om tjenestefrihed af familiemæssige årsager ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn, hvis vedkommende hospitalsindlægges sammen med et barn under 14 år. Denne mulighed for tjenestefrihed kan benyttes i kombination med barselsreglerne.

7.6.1 Arbejdet genoptages ikke under barnets indlæggelse

Hvis den, der har orlov, ikke genoptager arbejdet, mens barnet er indlagt, har den pågældende ret til ekstraordinær orlov med dagpenge i indtil 3 måneder, forudsat at indlæggelsen sker inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen. Den sædvanlige orlovsperiode forlænges således med det tidsrum, hvori barnet er indlagt, dog højst 3 måneder.

Hvis forældrene holder orlov samtidig, mens barnet er indlagt – f.eks. ved at faderen forlods bruger af 32-ugers-perioden – eller på skift, kan de kun samlet set forlænge dagpengeperioden med op til 3 måneder.

Den ansatte har ret til løn i den forlængede periode, hvis barnet er indlagt på et tidspunkt, hvor den pågældende holder orlov med løn, samt under forudsætning af at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion.

Retten til at forlænge fraværsperioden/lønretten gælder ikke for fædreorloven/for de 2 ugers orlov til en registreret partner samt for adoptanters ret til 2 ugers samtidig orlov.

7.6.2 Arbejdet fortsættes eller genoptages under barnets indlæggelse

Hvis den ansatte fortsætter eller genoptagerarbejdet i forbindelse med barnets indlæggelse, udsættes den resterende del af orlovsperioden. Det er dog en betingelse, at den ansatte ophører med at arbejde ved barnets udskrivelse, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen/modtagelsen.

Den ansatte har ret til løn i samme omfang som i den oprindelige orlovsperiode, under forudsætning af at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion.

7.7 Sygdom i orlovsperioden

Hvis en ansat bliver syg i en orlovsperiode, ydes der ikke kompensation herfor. En allerede fastlagt eller påbegyndt orlov suspenderes således ikke, og den ansatte har ikke ret til at få udskudt en allerede fastlagt eller påbegyndt orlovsperiode.

Ankestyrelsen har imidlertid fastslået ^[9], at der ikke i lovgivningen er stillet noget krav om forældrenes begrundelse for at udskyde orlov, og at adgangen til at indgå aftale om at udskyde orloven således ikke begrænses af, at den ansatte er sygemeldt.

7.8 Moderens sygdom/død i de første 14 uger efter fødslen

I ganske særlige tilfælde, hvor moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, kan faderen indtræde i hendes ret til orlov i de første 14 uger efter fødslen. Under orloven får faderen barselsdagpenge, under forudsætning af at han er dagpengeberettiget.

En far, der indtræder i moderens ret til orlov i 14-ugers-perioden, har ret til løn, under forudsætning af at hans arbejdsgiver modtager fuld dagpengerefusion.

Moderen vil i tilfælde af sygdom fortsat være berettiget til dagpenge. Moderens arbejdsgiver vil kunne få dagpengerefusion for hele perioden.

Underretning til arbejdsgiver om overtagelse af orlov og længden heraf skal ske uden ugrundet ophold.

7.9 Moderens sygdom efter orloven

Hvis moderen bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom – herunder en sygelig tilstand, der ligger ud over den normale følgetilstand efter en fødsel – kan hun få sygedagpenge, efter at hendes ret til barselsdagpenge er ophørt.

Hvis sygdommen har en klar forbindelse med graviditeten eller fødslen, f.eks. bækkenløsning eller fødselspsykose, og hvis sygemeldingen ligger i forlængelse af barsels- eller forældreorloven eller opstår kort tid efter, er der praksis for, at kommunen udbetaler dagpenge fra 1. sygedag. Det gælder, uanset at arbejdsgiveren normalt skal udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden på 21 dage.

Det betyder, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til den ansatte, har ret til refusion fra 1. dag.

7.10 Undervisning

Forældre kan frit deltage i undervisning, herunder eksamen, mens de er på orlov. En ansat er fortsat berettiget til fulde dagpenge og evt. løn, uanset omfanget af undervisningen.

7.11 Helligdage og lignende

Hvis der i en orlovsperiode ligger helligdage og lign., ydes der ikke kompensation herfor.

7.12 Stedbarnsadoption

En stedbarnsadoptant har kun ret til orlov og barselsdagpenge i en periode svarende til tidsrummet fra den dag, hvor adoptionen er gået i orden, og indtil barnet er 46 uger. Retten til dagpenge forudsætter desuden, at adoptionsmyndighederne bestemmer, at adoptanten skal være i hjemmet. Når adoptionen er gået i orden, kan en stedbarnsadoptant placere sin forældreorlov på samme måde som biologiske forældre – herunder udskyde og forlænge orloven.

Adoptionslovgivningen indebærer, at en stedbarnsadoption normalt først vil kunne være gennemført på et tidspunkt, hvor barnet er ældre end 14 uger. I den resterende del af 32-ugers-perioden vil adoptanten derfor kunne få dagpenge/løn, i det omfang dagpenge-/lønretten ikke allerede er udnyttet af den biologiske mor/far.

Det samme gælder ved stedbarnsadoptioner i et registreret partnerskab, når den ene part er den biologiske mor/far. Den biologiske mor/far behandles efter barselsreglerne og den adopterende partner efter adoptionsreglerne.

Vedrørende en registreret partners adgang til orlov i forbindelse med barnets fødsel henvises til pkt. 3.1.3.2.

7.13 Tjenestefrihed

Ansatte kan ikke afbryde en tjenestefrihedsperiode uden løn for at gå på barsels- eller adoptionsorlov ^[10].

Ansatte, der efter endt tjenestefrihed uden løn er fraværende på grund af graviditet, fødsel eller adoption, har ret til orlov med løn mv. efter barselsaftalens bestemmelser fra tjenestefrihedsperiodens ophør. De sædvanlige betingelser om dagpengeret og adgang til dagpengerefusion gælder dog også i disse tilfælde.

En ansat, som under tjenestefrihed uden løn har fået et barn inden den 1. oktober 2005, opnår ligeledes ret til omsorgsdage efter den gamle omsorgsdagsordning, jf. pkt. 5.2, hvis den pågældende efter endt tjenestefrihed er fraværende på grund af graviditet, fødsel eller adoption. Dette gælder dog ikke, hvis der på genindtrædelsestidspunktet er tale om udskudtorlov, som afvikles efter uge 46 efter fødslen/modtagelsen.

Omsorgsdage efter den gamle ordning bevares under tjenestefrihed. Omsorgsdage efter den nye ordning bevares også under tjenestefrihed, men bortfalder i overensstemmelse med de almindelige regler ved kalenderårets udløb, jf. pkt. 5.1.1.

7.14 Bopæl i udlandet

Ansatte, som bor i udlandet, men arbejder i Danmark, er omfattet af barselloven og barselsaftalen.

Hvis den ansatte har haft bopæl i Danmark inden for det seneste år, behandles arbejdsgiverens anmodning om refusion af barselsdagpenge af den kommune, hvor den ansatte senest havde fast bopæl.

Hvis den ansatte ikke har haft fast bopæl i Danmark inden for det sidste år, skal refusionsanmodningen behandles af den kommune, hvor arbejdsgiveren har hjemsted.

---

[7] Jf. Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2008.

[8] Jf. lbkg. nr. 95 af 7. februar 2008 (sundhedsloven).

[9] Jf. Social Meddelelse (SM) D-25-3 (Se www.ast.dk).

[10] Den særlige ret til at afbryde børnepasningsorlov for at gå på barsels- eller adoptionsorlov er omtalt i pkt. 9.7.