Offentlige arbejdspladser har en særlig forpligtigelse til at skabe attraktive og fleksible rammer for, at seniorerne har lyst til og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet så lang tid som muligt. Det fremgår af ”velfærdsforliget”.¹
Derfor bør arbejdspladsens intentioner med seniorerne klart fremgå af personalepolitikken. Og der bør findes informationer om særlige ordninger og initiativer rettet mod arbejdspladsens seniorer i den nedskrevne personalepolitik.
Den lokale personalepolitik skal drøftes i samarbejdsudvalget, og udvalget har derfor en central rolle, også når de generelle retningslinier for arbejdspladsens seniorindsats skal udformes.
Statens personale- og ledelsespolitik sætter rammerne for den lokale personalepolitik. Det er et centralt element heri, at mangfoldighed blandt medarbejderne i form af alder, køn, etnicitet, uddannelse mv. er nødvendig for, at statens arbejdspladser kan løse opgaverne effektivt og kvalificeret. Et bredt spektrum af forskellighed og kompetencer giver arbejdspladsen et godt grundlag for at løse både nuværende og kommende opgaver.
Mangfoldighed handler derfor ikke blot om at udvise socialt ansvar, men nok så meget om at skabe grundlag for innovative løsninger og udvikling af arbejdspladsen.
Det er en af samarbejdsudvalgets opgaver at arbejde for at skabe reel mangfoldighed blandt medarbejdere og ledere og herigennem fremme udvikling og nytænkning.
Hvis en mangfoldig arbejdsplads også skal være en attraktiv arbejdsplads, er det imidlertid nødvendigt, at personalepolitikken er fleksibel, eftersom forskellige mennesker har forskellige behov.
Det gælder også seniorerne. Seniorerne er kendetegnet ved at have en stor livs- og arbejdsmæssig erfaring, men er ellers meget forskellige. Det gælder deres uddannelsesmæssige baggrund, jobfunktioner, fysik og forskellige værdier og holdninger til arbejdet og til balancen mellem arbejde og familieliv mv.
Det vil derfor ofte være uhensigtsmæssigt at formulere en særskilt politik for arbejdspladsens seniorer. I stedet bør indsatsen være en integreret del af den generelle personalepolitik og ses i sammenhæng med arbejdspladsens bestræbelse på at styrke mangfoldigheden.
Fastholdelse af seniorer må ske ved, at der på arbejdspladsen er formuleret rammer og normer for seniorarbejdslivet samtidig med, at der i den konkrete udmøntning af rammer og aftaler kan tages hensyn til den enkeltes ønsker og behov.
Fleksible rammer, der giver mulighed for at imødekomme individuelle behov, er derfor afgørende.
Fodnoter
1 Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ”Fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden”, juni 2006.
