Tilbage til forsiden
 

Kapitel 6 Betaling for ferie og særlige feriedage

Reglerne om betaling under ferie behandles i afsnit 6.1. –6.7.

De særlige regler om udbetaling af feriepenge for den 5. ferieuge efter ferieårets udløb behandles i afsnit 6.8. Betaling i forbindelse med feriehindringer er behandlet i kapitel 5.

I slutningen af de relevante afsnit er det angivet, om reglerne for særlige feriedage svarer til eller er forskellige fra reglerne om ferie. I afsnit 6.9. opsummeres reglerne om betaling for særlige feriedage.

6.1. Generelt

Under afholdelse af optjent ferie får medarbejderen

  • løn + særlig feriegodtgørelse på 1½7 pct. eller
  • feriegodtgørelse på 12½ pct. eller
  • feriegodtgørelse på 12 pct.

Timelønnede har ret til ferie med 12½ pct. feriegodtgørelse, jf. ferieloven.

Øvrige medarbejdere har ret til løn + særlig feriegodtgørelse på 1½ pct., men kan vælge i stedet at holde ferie med feriegodtgørelse på 12 pct., jf. afsnit 6.4.

For deltidsansatte, der har fået udbetalt merarbejdsgodtgørelse i optjeningsåret, kombineres ferie med løn + 1½ pct. særlig feriegodtgørelse med 12½ pct. feriegodtgørelse af merarbejdsbetalingen, jf. afsnit 6.2.3.

Medarbejdere, der har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, holder ferie uden løn, men får fra FerieKonto udbetalt feriegodtgørelsen fra det tidligere ansættelsesforhold, jf. afsnit 6.5.

Under afholdelse af særlige feriedage får medarbejderen løn.

6.2. Ferie med løn

6.2.1. Samme beskæftigelsesgrad som i optjeningsåret

For medarbejdere, der på ferietidspunktet har samme beskæftigelsesgrad som i hele optjeningsåret, er lønnen under ferie medarbejderens sædvanlige løn på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

I lønnen indgår

  • skalaløn, basisløn el. lign.
  • varige og midlertidige tillæg, der ydes med et fast månedligt beløb
  • timebaserede tillæg (f.eks. natpenge og trucktillæg), i det omfang de er en fast påregnelig del af lønnen
  • pensionsbidrag (både eget- og arbejdsgiverbidrag) af såvel den faste løn som eventuelle pensionsgivende tillæg.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv.

I lønnen indgår ikke

- betaling for over- eller merarbejde, heller ikke selv om dette forekommer regelmæssigt, medmindre der er tale om et fast månedligt vederlag.

Som eksempel på en fast månedlig over-/merarbejdsbetaling, som indgår i lønnen, kan nævnes det vederlag, der ydes til lærere for skemalagte overtimer, samt rådighedstillægget til akademiske fuldmægtige.

Lønnen på særlige feriedage svarer til lønnen på almindelige feriedage.

6.2.2. Anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret

Har en medarbejder på ferietidspunktet en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, beregnes lønnen under ferie på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret.

Denne regel gælder uanset omfanget af ændringerne i beskæftigelsesgraden. Aftalen fraviger således ferieloven, hvor denne beregningsmåde kun benyttes, hvis den gennemsnitlige arbejdstid i ferieåret afviger mere end 20 pct. fra den gennemsnitlige arbejdstid i optjeningsåret.

Den gennemsnitlige arbejdstid og ferielønnen beregnes som vist i nedenstående eksempler, der tager udgangspunkt i, at fuldtidsbeskæftigelse er 37 timer ugentlig.

Eksempel 6.1.

Beskæftigelsen i optjeningsåret:

1.1. –31.7. (7 måneder): 22 timer ugentlig
1.8. –31.12. (5 måneder): 25 timer ugentlig

Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udgør

brøk

Lønnen under ferie beregnes herefter som brøkaf lønnen ved fuldtidsbeskæftigelse.


Eksempel 6.2.

Beskæftigelsen i optjeningsåret:

1.1. –28.2. (2 måneder): 37 timer ugentlig
1.3. –31.8. (6 måneder): 20 timer ugentlig
1.9. –31. 12. (4 måneder): 27 timer ugentlig

Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udgør

brøk

Lønnen under ferie beregnes herefter som brøk af lønnen ved fuldtidsbeskæftigelse.

Vedrørende betaling under ferie, som er optjent under disciplinær suspension, henvises til afsnit 6.7.

For en medarbejder, der har haft tjenestefrihed i optjeningsåret, fastsættes beskæftigelsesgraden i relation til ferieoptjening under tjenestefriheden til det timetal, der gjaldt umiddelbart før tjenestefriheden.

Lønnen på særlige feriedage svarer til lønnen på almindelige feriedage.

6.2.3. Deltidsansatte

Betaling for over- og merarbejde indgår ikke i den løn, der udbetales under ferie, jf. afsnit 6.2.1. Det gælder også for deltidsansatte.

En deltidsansat, der har udført merarbejde, uden at det er betalt som overarbejde, får imidlertid 12½ pct. feriegodtgørelse af merarbejdsgodtgørelsen beregnet efter de almindelige regler. Med hensyn til beregningsgrundlaget henvises til afsnit 8.2.1.

6.2.4. Ferie optjent under tjenestefrihed uden løn

Medarbejdere, der har optjent ferie i en tjenestefrihedsperiode uden løn, holder ferie med løn, hvis de tidsmæssige betingelser for genindtræden og afholdelse af ferien er opfyldt, jf. afsnit 3.3.2.

Har medarbejderen i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden optjent ferie hos en anden arbejdsgiver, fratrækkes den dertil svarende feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien. Der kan dog højst fratrækkes et beløb svarende til lønnen.

Ved tjenestefrihedens påbegyndelse kan tilgodehavende ferie være konverteret til feriegodtgørelse på 12 ½ pct., der er indbetalt til FerieKonto. Vælger den ansatte –efter genindtræden –at afvikle en således afregnet ferie som ferie med løn, modregnes den udbetalte feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien.

Lønnen på særlige feriedage svarer til lønnen på almindelige feriedage.

Har medarbejderen i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden optjent særlige feriedage hos en anden arbejdsgiver, der er omfattet af ferieaftalen, fratrækkes den udbetalte kontante godtgørelse i den løn, der udbetales, når de særlige feriedage holdes. Der kan højst fratrækkes et beløb svarende til lønnen.

6.3. Særlig feriegodtgørelse

Ud over den sædvanlige løn på feriedagene ydes en særlig feriegodtgørelse på 1½ pct. Denne godtgørelse træder i stedet for ferielovens ferietillæg på 1 pct.

Den særlige feriegodtgørelse beregnes af

  1. den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret
  2. løn under ferie
  3. løn under afholdelse af eller kontant godtgørelse som erstatning for særlige feriedage
  4. arbejdsmarkedsbidrag
  5. bidrag til den særlige pensionsopsparing (sp. bidrag)
  6. medarbejderens eget bidrag til ATP
  7. eventuelle frivillige pensionsbidrag ud over de overenskomstmæssige/aftalebaserede.

Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af

  1. udbetalt særlig feriegodtgørelse
  2. feriepenge, der er udbetalt, uden at ferie er holdt
  3. ventepenge
  4. rådighedsløn
  5. efterindtægt i henhold til tjenestemandspensionslovens § 20 og tilsvarende bestemmelser
  6. efterløn i henhold til funktionærlovens § 8
  7. merarbejdsbetaling til en deltidsansat, som er afregnet med 12½ pct. feriegodtgørelse
  8. feriegodtgørelse på 12½ pct. af en deltidsansats merarbejde
  9. eget og arbejdsgivers overenskomstmæssige/aftalebaserede pensionsbidrag.

Særlig feriegodtgørelse udbetales efter gældende praksis som et samlet beløb ved ferieårets start. Hvis den særlige feriegodtgørelse ikke udbetales ved ferieårets start, skal der senest ved hver ferieperiodes begyndelse udbetales en forholdsmæssig del svarende til længden af den planlagte ferie.

Har en medarbejder fået udbetalt hele den særlige feriegodtgørelse ved ferieårets start og fratræder, inden al ferien er holdt, fratrækkes den resterende del af den særlige feriegodtgørelse i den feriegodtgørelse, der beregnes i forbindelse med fratrædelsen, jf. afsnit 8.2.1.

Særlig feriegodtgørelse vedrørende ferie, der overføres, jf. kapitel 7, udbetales senest ved udløbet af det ferieår, hvor ferien skulle have været holdt. Særlig feriegodtgørelse overføres således ikke til udbetaling ved feriens afholdelse.

6.4. Ferie med feriegodtgørelse på 12 pct.

Medarbejdere, der opfylder betingelserne for at få løn under ferie, kan i stedet for løn + særlig feriegodtgørelse vælge at få feriegodtgørelse på 12 pct.

Medarbejderen skal i givet fald meddele ledelsen dette før optjeningsårets begyndelse, dvs. før 1. januar. Valget er bindende for det pågældende optjeningsår. Baggrunden kan f.eks. være, at medarbejderen forventer at få uregelmæssigt forekommende ulempetillæg eller over-/merarbejdsbetaling, der ikke indgår i beregningen af løn under ferie. I sådanne tilfælde kan en feriegodtgørelse på 12 pct. udgøre et højere beløb end løn under ferie + særlig feriegodtgørelse på 1½ pct.

Feriegodtgørelsen på 12 pct. beregnes af

  1. den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret
  2. medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger, herunder kapitalpensionsordninger mv.
  3. arbejdsmarkedsbidrag
  4. bidrag til den særlige pensionsopsparing (sp. bidrag)
  5. medarbejderens eget bidrag til ATP
  6. løn under afholdelse af særlige feriedage
  7. kontant godtgørelse for særlige feriedage, der er udbetalt i optjeningsåret.

I beregningsgrundlaget indgår ikke

  1. arbejdsgiverens pensionsbidrag
  2. løn under ferie
  3. udbetalt feriegodtgørelse
  4. feriepenge, der er udbetalt, uden at ferie er holdt
  5. udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto.

Når ferien holdes, fradrages pr. feriedag 7,4/19242 af årslønnen, inkl. pensionsbidrag.

6.5. Ferie uden løn

Før en medarbejder, der har optjent ret til ferie hos en tidligere arbejdsgiver, holder ferie, skal ledelsen attestere medarbejderens feriebevis, så den pågældende kan få udbetalt sin feriegodtgørelse. Under ferien foretages lønfradrag som nævnt ovenfor.

Holder en medarbejder ikke-optjent ferie, skal der ligeledes foretages lønfradrag som nævnt ovenfor.

I grundlaget for beregning af lønfradraget indgår bidrag til en eventuel forsikringsmæssig pensionsordning.

Efter AC-overenskomsten foretages fradrag efter tilsvarende regler, men der indbetales pensionsbidrag, som om der holdes ferie med løn.

6.6. Særligt om elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser

Som nævnt i afsnit 3.3.6. har elever krav på betalt ferie i første og andet hele ferieår efter ansættelsen samt –i visse tilfælde –i det ferieår, hvor ansættelsen sker.

Har eleven optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, skal eleven dog ikke have ferie med løn for disse dage, medmindre feriegodtgørelsen er mindre end elevlønnen. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiveren betale eleven forskellen mellem elevlønnen pr. feriedag og feriegodtgørelsen pr. feriedag.

Er den optjente feriegodtgørelse pr. dag højere end elevlønnen pr. dag, holder eleven således ferie med optjent feriegodtgørelse. Det gælder dog kun for det antal dage, som eleven har optjent. For ikke-optjente feriedage betaler arbejdsgiveren under alle omstændigheder fuld elevløn, også selv om den samlede betaling for ferien derved bliver højere end elevlønnen for den samme periode.

Eksempel 6.3.

En elev medbringer feriegodtgørelse for 3 ugers ferie på 14.500 kr.

Elevlønnen for 5 uger udgør 11.400 kr.

Eleven holder 3 ugers ferie med feriegodtgørelse (14.500 kr.) og 2 ugers ferie med løn (4.560 kr.).

Ovenstående retningslinjer gælder dog ikke for feriegodtgørelse, der er optjent i en beskæftigelse, som eleven havde før ansættelsen, hvis den pågældende har bibeholdt beskæftigelsen sideløbende med elevansættelsen. Den feriegodtgørelse, som eleven måtte have optjent –og fortsat optjener –i en sådan beskæftigelse, skal bruges til at holde ferie fra dette job. Elevarbejdsgiveren kan derfor ikke fratrække feriepengene i lønnen under ferie.

Eksempel 6.4.

En elev ansættes 1. juni 2005.

Den pågældende har siden 1. januar 2003 arbejdet som avisbud hver lørdag og fortsætter med dette arbejde sideløbende med elevansættelsen.

Når eleven holder ferie i 2005, kan arbejdsgiveren ikke modregne feriegodtgørelsen fra jobbet som avisbud i ferielønnen. Denne feriegodtgørelse kommer til udbetaling, når eleven holder ferie fra jobbet som avisbud.

Den betalte ferie, som elever får uden at have optjent ret til den, kan ikke godtgøres kontant efter ferieårets udløb, jf. afsnit 6.8., medmindre der har foreligget en feriehindring.

6.7. Særligt om tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte

a. Under disciplinær suspension får en tjenestemand og en tjenestemandslignende ansat, som er omfattet af suspensionsregler svarende til tjenestemandslovens, udbetalt 2/3 af sin sædvanlige løn. I feriemæssig henseende betragtes vedkommende tilsvarende som deltidsbeskæftiget med en beskæftigelsesgrad på 2/3 af sit normale timetal, jf. aftale af 31. oktober 2005 om suspension og ulovlig udeblivelse.

Sker der efter suspensionens ophævelse hel eller delvis efterbetaling af den indeholdte løn, skal der foretages en tilsvarende regulering af den beskæftigelsesgrad, der lægges til grund for ferielønsberegningen. Det gælder for såvel afholdt som fremtidig ferie.

Lønnen på særlige feriedage reguleres tilsvarende.

b. Tjenestemænd, der er afskediget med rådighedsløn, holder optjent ferie med feriegodtgørelse. Der foretages ikke fradrag i rådighedslønnen, når ferien holdes.

De særlige feriedage er afregnet kontant ved fratrædelsen.

c. Om betaling under ferie, hvis en tjenestemand eller en tjenestemandslignende ansat med en tjenestemandslignende pensionsordning genindtræder i tjenesten, henvises til afsnit 3.3.7.c.

6.8. Betaling for ikke afholdt ferie efter ferieårets udløb

Ved ferieårets udløb skal arbejdsgiveren opgøre den enkelte medarbejders ferieregnskab.

Har medarbejderen ikke holdt hele sin ferie, kan den pågældende have krav på at få udbetalt feriepengene for de resterende dage i følgende situationer:

1) Der har foreligget en feriehindring, jf. kapitel 5.
2) Beløbet stammer fra den 5. ferieuge.

Udskudt ferie for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, jf. afsnit 7.8., godtgøres ikke kontant efter disse regler. Hvis der er enighed mellem medarbejderen og ledelsen, kan dagene dog godtgøres kontant.

6.8.1. Udbetaling uden anmodning fra medarbejderen

Hvis en medarbejder ved ferieårets udløb ikke har holdt hele sin ferie, skal arbejdsgiveren på eget initiativ udbetale feriepengene (svarende til løn under ferie), hvis

  • beløbet vedrører ferie ud over 203 dage, og
  • beløbet efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag udgør 1500 kr. eller derunder, og
  • der ikke er indgået aftale om at overføre dagene.

Beløbet kan tidligst udbetales 1. maj og skal udbetales senest den 15. juni efter ferieårets udløb.

Beløbet udbetales direkte til medarbejderen.

6.8.2. Udbetaling efter anmodning fra medarbejderen

Hvis en medarbejder ved ferieårets udløb ikke har holdt hele sin optjente ferie, og de tilgodehavende feriepenge efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag udgør mere end 1500 kr., har den pågældende krav på at få feriepengene (svarende til løn under ferie) udbetalt, hvis

  • beløbet vedrører ferie, der stammer fra den 5. ferieuge, og
  • anmodning om udbetaling fremsættes senest 30. september i det følgende ferieår, og
  • der ikke er indgået aftale om at overføre dagene.

Anmodning om udbetaling skal ske på en speciel blanket, som kan hentes på Arbejdsdirektoratets hjemmeside, www.adir.dk (under: Blanketter/ ferie).

Beløbet skal vedrøre ferie, som stammer fra den 5. ferieuge. Det betyder, at der normalt kan udbetales for højst 5 feriedage3.

Hvis medarbejderen ikke har anmodet om at få feriepengene udbetalt senest den 30. september, har den pågældende mistet retten til betaling. Beløbet skal derfor indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

6.8.3. Særligt om elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser

Reglen under 6.8.1. gælder ikke kun optjent ferie. Den omfatter også den særlige betalte ferie, som elever har ret til, jf. afsnit 3.3.6.

Reglen under 6.8.2. gælder derimod alene optjent ferie og omfatter således ikke elevers særlige ferie.

6.8.4. Særligt om tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning

Reglen under 6.8.1. omfatter tillige den særlige ferie med løn, som tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der genindtræder i tjenesten, har ret til (se afsnit 3.3.7.c.). Derimod gælder reglen under 6.8.2. alene optjent ferie.

6.8.5. Særlige feriedage

Hvis særlige feriedage ikke er holdt eller aftalt overført ved ferieårets udløb, godtgøres de kontant, jf. afsnit 6.9.3.

6.9. Særlige feriedage

6.9.1. Under afholdelse

På særlige feriedage har medarbejderen ret til løn svarende til lønnen på almindelige feriedage, jf. afsnit 6.2.

Særligt om dage optjent under tjenestefrihed uden løn

Hvis en medarbejder

  • har optjent særlige feriedage under tjenestefrihed uden løn, jf. afsnit 3.3.2.,
  • i samme periode har optjent særlige feriedage i henhold til ferieaftalen hos en anden arbejdsgiver, og
  • har fået udbetalt godtgørelse for de således optjente dage, fratrækkes godtgørelsen i den løn, der udbetales, når disse dage holdes. Der kan dog maksimalt fratrækkes et beløb svarende til lønnen.

Hvis medarbejderen får kontant godtgørelse for de dage, der er optjent under tjenestefriheden, beregnes denne efter de sædvanlige regler, jf. afsnit 6.9.3.

6.9.2. Hvornår ydes kontant godtgørelse for ikke afholdte dage?

Særlige feriedage, som ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant direkte til medarbejderen, medmindre den pågældende og ledelsen har indgået aftale om at overføre dagene til et senere ferieår.

Dagene kan kun godtgøres kontant ved ferieårets udløb eller ved fratræden.

6.9.3. Hvordan beregnes den kontante godtgørelse?

Den kontante godtgørelse udgør 2½ pct. af lønnen i optjeningsåret. Er en eller flere dage holdt, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt.

Hvis den kontante godtgørelse tillige omfatter overførte særlige feriedage, forhøjes godtgørelsen med ½2 pct. for hver overført dag.

Beregningsmetoden svarer således til den, der anvendes i forbindelse med feriegodtgørelsen på 12½ pct., der ved fratræden ydes for almindelige feriedage.

Godtgørelsen beregnes endvidere af de samme løndele (ferietotalen) som feriegodtgørelsen på 12 ½ pct., jf. afsnit 8.2.1.

Eksempel 6.5.3 Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2004. Optjent i 2004: 0,42 x 7 = 2,94 særlige feriedage. Den ferieberettigende løn (ferietotalen) for perioden fra 1. juni til 31. december 2004 udgør 150.000 kr.

a) Medarbejderen holder ingen særlige feriedage inden 1. maj 2006 (udløbet af ferieåret 2005/2006)

Godtgørelse for optjeningsåret 2004 udgør 2½ pct. af 150.000 kr. = 3.750 kr.

b) Medarbejderen holder 1 særlig feriedag inden 1. maj 2006

Godtgørelse nedsættes med brøk af 3.750 kr. = 1.275,51 kr.

Den tilgodehavende godtgørelse for optjeningsåret 2004 udgør herefter 3.750 kr. –1.275,51 kr. = 2.474,49 kr.


Eksempel 6.6.3 En medarbejder, der har været ansat siden 1. juni 2003, fratræder den 1. november 2005.

De særlige feriedage optjent i 2003 er holdt i ferieåret 2004/2005.

I ferieåret 2005/2006 er der holdt 2 af de 5 særlige feriedage, der er optjent i 2004.

Særlige feriedage optjent i 2004: Den ferieberettigende løn (ferietotalen) for optjeningsåret 2004 udgør 230.000 kr.

Kontant godtgørelse for optjeningsåret 2004:

2½ pct. af 230.000 kr.5.750 kr.
Fradrag for 2 afholdte særlige feriedage: 2/5 af 5.750 kr.2.300 kr.
Tilgodehavende kontant godtgørelse for optjeningsåret 20043.450 kr.

Særlige feriedage optjent i 2005:
Den ferieberettigende løn (ferietotalen) for optjeningsåret 2005 udgør 200.000 kr.

Kontant godtgørelse for optjeningsåret 2005:

2½ pct. af 200.000 kr.5.000 kr.
Kontant godtgørelse for optjeningsåret 20043.450 kr.
Kontant godtgørelse for optjeningsåret 20055.000 kr.
I alt8.450 kr.

Ved fratrædelsen skal medarbejderen have udbetalt:

Vedrørende beregning af kontant godtgørelse for overførte særlige feriedage henvises til afsnit 7.9.


Fodnoter

2 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge. For medarbejdere med anden arbejdstidstilrettelæggelse, se kapitel 9.

3 Gælder medarbejdere med en almindelig 5-dages-uge.

7 Ingen medarbejdere, der er omfattet af ferieaftalen, følger ferielovens regel om løn + ferietillæg på 1 pct.

Sidst opdateret : 17.11.2008
 
Moderniseringsstyrelsen    
Frederiksholms Kanal 6    
1220 København K    
T 33 92 40 49   
E modst@modst.dk