Tilbage til forsiden
 

Tal for sygefravær kan ikke umiddelbart sammenlignes

En undersøgelse fra Moderniseringsstyrelsen viser, at ’objektive’ forhold har betydning for en tredjedel af variationen i statsansattes sygefravær. Det er de resterende to tredjedele, man især kan sætte ind over for.

Der er en stor variation i sygefraværet i staten – også ministerområderne imellem. I 2009 spændte det fra ca. 5 dage om året til ca. 12 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Se sygefraværsstatikken.

Men en direkte sammenligning af statistikkens tal for sygefravær skal tages med et gran salt. Arbejdspladserne er nemlig meget forskellige og har meget forskellig medarbejdersammensætning. Derfor kan de ikke forventes at have samme niveau for sygefravær. Det viser flere af hinanden uafhængige undersøgelser.

En tredjedel af forskellen i sygefravær kan henføres til ’objektive’ faktorer
Moderniseringsstyrelsen gennemførte derfor i 2008 en grundig analyse af en række ’objektive’ faktorers betydning for sygefravær i staten med det formål at kvalificere dialogen om sygefravær.

Analyserne viser, at det er muligt at forklare ca. en tredjedel af forskellene (variationen) mellem arbejdspladsers gennemsnitlige sygefravær. Herved bliver det muligt at beregne et forventet gennemsnitligt sygefraværstal – givet de ’objektive’ faktorer.

Dermed skabes et mere retvisende ”benchmark” for den enkelte arbejdsplads, når den sammenligner sit sygefravær med sygefraværet på andre arbejdspladser, ligesom grundlaget for dialogen om sygefravær på den enkelte arbejdsplads styrkes.

Hvilke faktorer havde størst betydning?
De mest betydningsfulde faktorer viste sig ifølge undersøgelsen at være:

  • Ansættelsesområde (opdelt i undervisning, administration og øvrige)
  • Personalesammensætning
  • Alder
  • Geografisk placering (inden for eller uden for Hovedstadsområdet).

Ansættelsesområde i staten er den faktor, der har størst betydning for forskelle i det gennemsnitlige sygefravær. Uddannelsesinstitutioner har således et sygefravær, der i gennemsnit er 1,0 dag lavere end andre statsinstitutioner.

Personalesammensætningen – og specielt andelen af akademikere og kontoruddannede – har også betydning. Hvis andelen af ansatte med kontoruddannelse øges med 10 procentpoint, så forhøjes det forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. En øgning af AC-ansatte på 10 procentpoint mindsker det forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit.

Alder og geografisk placering bidrager også til at forklare forskellene i sygefraværet. Hvis andelen af medarbejdere over 35 år øges med 10 procentpoints, så stiger det beregnede gennemsnitlige sygefravær med 0,7 dage. Er arbejdspladsen placeret i Storkøbenhavn, øges det gennemsnitlige beregnede sygefravær med ca. 1 dag.

På baggrund af oplysninger om arbejdspladsens andel af AC’ere, andel af
HK’ere, andel af medarbejdere over 35 år samt arbejdsstedets geografiske placering kan der dermed laves en beregning af institutionens forventede sygefravær.

Se mere om undersøgelsen og dens metode eller kontakt Mogens Dam, Moderniseringsstyrelsen for nærmere oplysninger.

Sidst opdateret : 29.03.2012
Mine genveje
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk