Korte fakta om sygefravær i staten
30 - 40 pct. af de ansatte har ikke noget sygefravær i løbet af et år. Nogle ministerier har dobbelt så højt sygefravær som andre. Jyder har mindre sygefravær end københavnere...
Arbejdspladsen kan få et første indtryk af fraværets størrelse i forhold til andre arbejdspladser ved at sammenligne det med gennemsnittet for staten, der i 2009 var på 8,9 dage pr. medarbejder.
Se mere under Sygefraværsstatistik.
Ikke alle har sygefravær
Det er værd at bemærke, at 30 - 40 pct. af de ansatte ikke har noget sygefravær det enkelte år.
Køn, alder og personalegruppe
Sygefraværet er ikke lige fordelt på blandt andet køn, alder og personalegruppe, og arbejdspladsen bør også tage højde for samspillet mellem disse faktorer ved sammenligning med andre arbejdspladser.
- Køn
Kvinder ansat i staten havde i 2009 et gennemsnitligt sygefravær på 10,7 dage, mens mændenes var 7,6 dage. For begge køn er der tale om en stigning i forhold til 2008.
- Alder
Tendensen er, at sygefraværet stiger med alderen. Dog er der et fald for personer over 59 år i forhold til aldersgruppen 50-59 år.
Jyde eller københavner?
Arbejdspladsens geografiske placering har stor betydning for det gennemsnitlige sygefravær (eksklusiv langtidssygefravær). Er arbejdspladsen placeret i Storkøbenhavn, øges det gennemsnitligt beregnede sygefravær med ca. en dag.
Ministerområde
Der er stor forskel på størrelsen af sygefraværet mellem de forskellige ministerområder. I 2009 var det fra godt fem dage til tolv dage om året i gennemsnit pr. medarbejder.
Sidst opdateret : 29.03.2012