Under samtalen

Overvej specielt, hvordan du vil starte samtalen. Måske kan du begynde med en hyggesnak, så I sammen får skabt en god stemning, og den første usikkerhed mindskes.

Gør det helt klart, at samtalen er et fortroligt rum for dialog, hvor det, der bliver sagt, ikke kommer ud til andre. Når elementer fra samtalen deles med andre, skal det altid være efter aftale mellem jer.

Vær på forhånd opmærksom på, at både medarbejderen – og du selv – kan opleve stærke, følelsesmæssige reaktioner under samtalen. Forbered dig på at kunne håndtere det.

Funktioner, fravær og foranstaltninger
Det væsentligste formål med samtalen er at håndtere sygemeldingen konstruktivt.

Samtalen bør derfor dreje sig om de tre F’er: Hvilke funktioner kan den sygemeldte varetage på trods af sygemeldingen? Hvor meget fravær forventer han eller hun? Og hvilke foranstaltninger kan man i fællesskab tage for at sikre, at den syge kan komme tilbage på arbejdet.

Her nogle eksempler på spørgsmål, du kan stille. Spørgsmålene er hentet fra Beskæftigelsesministeriets pjece: ”Sygefravær på arbejdspladsen - Hvad må man spørge om?”

• Funktioner
”Vil du kunne arbejde på halv tid?”
”Vil du kunne løse andre opgaver, nu hvor du skal undgå tunge løft?”
””Er der andre afdelinger i virksomheden, hvor du kan se dig selv under sygdomsforløbet?

• Fravær
”Hvor længe regner du med, at sygdomsforløbet vil vare?
”Hvor stor en del af din normale arbejdstid regner du med at være fraværende?”
”Er der planlagt perioder med behandlingsforløb eller andet, hvor du ikke vil kunne arbejde?”

• Foranstaltninger
”Vil du kunne arbejde hjemmefra i et vist omfang?”
”Er der særlige hjælpemidler, som vil kunne gøre det muligt for dig at arbejde?”
”Vil det være en hjælp, hvis du kommer over i en anden afdeling?”

Bliv enige om en handlingsplan
Som afslutning på samtalen bør I enes om en handlingsplan for tiden indtil den sygemeldte er helt rask. Det skal være klart, hvem der gør hvad.

Aftal eventuelt en samtale på et senere tidspunkt for at følge op på handlingsplanen