Tilbage til forsiden
 

Fastlæg en lokalt tilpasset politik

En sygefraværspolitik er arbejdspladsens udmelding til de ansatte om, hvordan sygefravær forebygges pg gribes an, når det forekommer. Samarbejdsudvalget skal inddrages i udarbejdelsen af politikken.

En sygefraværspolitik bør som minimum indeholde

• Mål for indsatsen
• En generel beskrivelse af de metoder, der kan blive anvendt, og
• Retningslinjer for, hvornår de enkelte metoder skal anvendes

Det er bedre at forebygge end at helbrede
En sygefraværspolitik berører både medarbejdere og ledere og deres indbyrdes relationer, og den kan derfor kun skabes gennem et tillidsfuldt og åbent samarbejde mellem alle. Ledelsen og samarbejdsudvalget skal derfor sikre, at alle berørte grupper bliver inddraget og hørt.

Samtidig er det en vigtig pointe, at sygefravær skal ses i sammenhæng med den generelle trivsel og sundhed på arbejdspladsen.

Se eksempler på sygefraværspolitik fra Integrationsministeriet og fra Lægemiddelstyrelsen. 

Evaluering af sygefraværspolitikken
Går det så den rigtige vej – eller har sygefraværspolitikken behov for at blive justeret? Alene en løbende måling af sygefraværet før, under og efter en indsats kan give jer svaret.

Det kan være en nuanceret måling af fraværet fordelt på varighed, afdelinger, køn og andre variable.

Der kan nemlig sagtens tænkes modsatrettede ændringer i de forskellige grupper. Fraværet kan falde i én afdeling og stige i en anden, eller korttidsfraværet kan stige, mens langtidsfraværet falder. Modsat kan et fald i korttidsfraværet dække over, at færre bliver hjemme for at undgå langvarige helbredsforringelser, og et sådant fald er derfor ikke varigt.

Hvis der ingen positiv effekt har været, kan I gennemtænke alle fortolkningsmuligheder. Er metoderne uegnede til jeres arbejdsplads? Er de ikke blevet gennemført godt nok? Bredt nok? Intensivt nok? Har indsatsen endnu ikke varet længe nok?

Eller er der måske tale om, at udviklingen ville have været endnu værre uden indsatsen? Det kan ikke udelukkes, for erfaringen viser, at en bevidst og fælles indsats kun virker, når den er bredt funderet og accepteret af både ledelse og medarbejdere.

Nyttige links

Rask Snak    - om sygefraværssamtaler mv.

Arbejdsmiljøviden  - om sygefravær

 

 

 

Sidst opdateret : 29.03.2012
Mine genveje
Værktøjer
Spørgsmål og Svar
Svar:
mulighedserklæring
ams.dk
Trivselmeter
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk