Tidsregistrering
Registrering af arbejdstiden er en forudsætning for at kunne opgøre over- eller merarbejde mv.
Registrering kan også være et redskab fx i forbindelse med arbejdsplanlægning og kontraktstyring.
Der er ikke fastsat regler om, hvordan tidsregistrering skal ske. Det er den enkelte institutions ansvar, at det sker på en forsvarlig måde.
Den simple model går ud på, at hver enkelt ansat holder styr på sin egen arbejdstid. Ved normperiodens udløb melder vedkommende eventuelle overskydende timer ind til sin chef med henblik på attestation og eventuel godtgørelse for over- og merarbejde.
En mere avanceret variant af denne ”selvangivelsesmodel” er et elektronisk system, hvor den ansatte hver dag indtaster sine arbejdstimer - eventuelt fordelt på et antal opgavekategorier.
En anden type registrering bygger på kontrolure. En ansat stempler ind, når han kommer, og ud, når han forlader arbejdspladsen. Hermed bliver hans tilstedeværelse registreret. Sådanne systemer skal dog suppleres med ’manuel’ notering af fravær, der skal tælle med i arbejdstiden – f.eks. møder ude i byen, arbejde i hjemmet, sygdom og ferie.
Ledelsen skal tage stilling til, hvad der på den enkelte arbejdsplads er den bedste model. I denne sammenhæng kan en række faktorer være medbestemmende, fx
- udgiften ved at etablere elektronisk registrering og/eller indkøbe kontrolure
- særlige behov for registrering i forbindelse med fx flekstid
- behov for at kunne henføre de ansattes tidsforbrug til enkelte opgaver eller projekter, fx i forbindelse med sagsstyring eller indtægtsdækket virksomhed.
Sidst opdateret : 22.11.2011