Er tidsopsparing relevant for os?
Før ledelsen tager initiativ til eller siger ja til et ønske om at indføre en tidbank, bør det overvejes, om en sådan ordning er hensigtsmæssig og praktisk i forhold til de personalegrupper og den tilrettelæggelse af arbejdet, der er på arbejdspladsen.
En ansat kan normalt ikke tage opsparet tid med sig over i et nyt job, men får i stedet kontant betaling ved sin fratræden.
En tidbank er derfor mest egnet til grupper af ansatte, der typisk har en længerevarende tilknytning til arbejdspladsen.
Arbejdspladsen skal desuden være gearet til at håndtere personalesituationen, når opsparingen skal "hæves", dvs. når større mængder af opsparet tid skal afspadseres.
Læs mere om tidsopsparing i PAV.
Sidst opdateret : 22.11.2011