Betaling eller afspadsering?
Hvis der er grundlag for at godtgøre over- eller merarbejdet, skal dette ske efter reglerne og satserne i den aftale eller overenskomst, som den ansatte er omfattet af.
Normalt ydes et særligt tillæg for timer, der ligger ud over normen for fuld tid eller den konkret aftalte plustid. For timer inden for fuldtidsnormen (deltidsansattes merarbejde) ydes der normalt ikke tillæg.
Godtgørelse kan normalt ske enten i form af afspadsering eller som kontant betaling.
Hvis ikke andet fremgår af overenskomst, aftale, lokalaftale mv., er det ledelsen der – evt. efter drøftelse med den ansatte – bestemmer, om der skal gives frihed eller penge.
Hvis ledelsen vælger kontant afregning, skal denne ske snarest muligt, efter at opgørelsen er foretaget.
Hvis godtgørelse gives i form af frihed, er det ledelsens ansvar, at afviklingen varsles inden for den frist, der er fastsat i overenskomsten, aftalen mv.
Hvis friheden ikke er afviklet inden fristens udløb, har den ansatte krav på kontant betaling.
På de fleste områder har den ansatte alternativt ret til at veksle afspadseringen til omsorgsdage. Læs mere om konvertering til omsorgsdage i PAV
Sidst opdateret : 16.06.2010