Tilbage til forsiden
 

Indholdet af lokale aftaler

Der gælder som udgangspunkt ingen begrænsninger med hensyn til indholdet af en lokal aftale.

Aftalen skal dog holde sig inden for rammerne af

  • arbejdsmiljølovgivningen
  • aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (der implementerer dele af EU’s arbejdstidsdirektiv)

De lokale parter kan fastsætte regler om aftalens opsigelse og udløb eller en eventuel tidsbegrænsning.

Man bør i den forbindelse overveje fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Fx vil et kort opsigelsesvarsel gøre det let for ledelsen at bringe en lokal særordning til ophør, hvis forholdene ændrer sig. På den anden side vil denne model indebære større usikkerhed i forhold til en mere langsigtet planlægning, da modparten tilsvarende hurtigt vil kunne frigøre sig fra aftalen.

Hvis regler om opsigelse ikke fremgår af aftalen, er det i rammeaftalen fastsat, at den lokale aftale kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel.

Sidst opdateret : 16.06.2010
Mine genveje
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk