Indgåelse af lokalaftaler
For tjenestemænd – og ansatte, der følger tjenestemændenes arbejdstidsregler – er adgangen til at indgå lokale aftaler fastsat i selve arbejdstidsaftalen, i natpengeaftalen og i aftalen om aften- og nattillæg på CO II-området.
Tilsvarende kan gælde for andre regelsæt om arbejdstid.
På de øvrige områder er adgangen til at indgå lokale aftaler fastsat i rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. cirkulære af 6. oktober 1999. Denne aftale gælder for overenskomster mv. inden for CFU-området.
Lokale aftaler kan indgås for én, flere eller alle personalegrupper. Aftaler indgås normalt med tillidsrepræsentanten for den berørte personalegruppe. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på stedet, er aftaleparten den pågældende organisation.
Sidst opdateret : 16.06.2010