Tilbage til forsiden
 

Kortlægning kan ske på flere måder

Der er mange metoder til kortlægning af trivslen - find den, der passer til jeres arbejdsplads og jeres behov.

Spørgeskemaundersøgelse, dialogbaseret eller en kombination

Mange forbinder en kortlægning af trivsel med en spørgeskemaunersøgelse. Men der findes også andre metoder. Valget afhænger af arbejdspladsens størrelse, hvad I har gjort tidligere, kulturen og karakteren af de udfordringer I forventer kortlægningen resulterer i. Det kan også afhænge af, hvor mange ressourcer I har til rådighed til at gennemføre kortlægningen.

Spørgsmålundersøgelse og måling

En spørgeskemaundersøgelse er velegnede til arbejdspladser med mere end 20 ansatte. Fordelene ved en spørgeskemaundersøgelse er, at

  • alle bliver spurgt,
  • den kan foregå anonymt
  • indsatsen fra hver enkelte medarbejder er lille og kan foregå, når det passer bedst
  • den giver et ensartet overblik over trivslen på hele arbejdspladsen
  • man kan følge udviklingen år for år
  • den kan gennemføres af arbejdspladsen selv

Ulempen kan være, at I får indsamlet flere data, end I kan  og vil bruge. 

Valg af spørgsmål

Der findes rigtig mange standardspørgeskemaer på markedet og tilsvarende firmaer, som tilbyder at gennemføre målinger. Til  måleværktøjet  'Trivselmeter', er der udviklet både et standardskema med 41 spørgsmål og et bruttokatalog med 112 spørgsmål, som I kan tage udgangspunkt i. 

Når I skal vælge spørgsmål, bør I være opmærksomme på flg.:

  • spørgsmål skal være entydige og lette at forstå
  • stil kun spørgsmål om noget I kan  og vil gøre noget ved
  • stil så få spørgsmål som muligt

Mange arbejdspladser kommer til at stille flere spørgsmål end der kan analyseres og følges op på. En spørgeskemaundersøgelse er velegnet som udgangspunkt for en efterfølgende dialog om, hvordan og hvorfor resultaterne er som de er. Det er derfor en god ide at holde fokus i en spørgskeundersøgelse og stille så få spørgsmål som muligt.

Dialogmetoder

Dialogmetoder er en strukturet ramme om en samtale, hvor alle deltager og bidrager. Med dialogmetoder sker kortlægning og prioritering i fællesskab. Dialogmetoder kan være interviews, dialogmøder, fremtidsværksteder mv. Se 'Inspiration til dialog' i eksempelboksen, hvor du finder 3 dialogmetoder beskrevet.

Dialogmetoder kan tage udgangspunkt i forud fastlagte temaer, eller kan tage udgangspunkt i temaer, der dannes undervejs. Fordelene ved dialogmetoder er, at:

  • de involverer og engagerer
  • synliggør trivselsudfordringerne for alle deltagere 
  • sammenkobler dialog, prioritering og ideer til handling på en direkte og synlig måde
  • kan gennemføres uafhængigt af om alle medarbejdere er på arbejdspladsen på samme tid

Det kan være nødvendigt at anvende ekstern hjælp til at gennemføre en trivselsundersøgelse via dialogmetoder. Dialogmetoder kan anvendes på alle størrrelser og typer af arbejdspladser og kan godt gennemføres uden at alle er til stede på samme tid. Metoderne forudsætter en høj grad af tillid og respekt for at få en åben og konstruktivt dialog.

Hvis I vælger dialogmetoder, skal I være opmærksomme på, at det ikke er muligt at være anonym. I skal derfor overveje, hvilken betydning det kan have for jeres kortlægning.  

Sidst opdateret : 16.02.2011
Mine genveje
Spørgsmål og Svar
Aktindsigt i trivselsmålinger - hvordan håndteres de?
Svar:
Som udgangspunkt skal I regne med at rapporter fra trivselsmålinger er omfattet af muligheden for aktindsigt. Når et dokument bliver rundsendt til medarbejderen, vil der ofte ikke længere være tale om et internt dokument. APV skal være tilgængelig for medarbejderne. APV er omfattet af mulighederne for aktindsigt. Personhenførbare oplysninger kan slettes inden udleveringen.
Kan man benchmarke sig med en anden navngiven arbejdsplads i Trivselmeter?
Svar:
Nej, det kan man ikke. Man kan benchmarke sig med alle andre institutioner på samme niveau som en selv eller med alle andre af samme type som en selv. Herudover kan man sammenligne sig med niveauet oven en selv. For at bruge benchmarkfaciliteten, skal man bruge den udvidede standardrapport og undersøgelsen skal være placeret i et benchmarkhierarki (af brugeradministratoren)
Kan man lave fritekstspørgsmål i Trivselmeter?
Svar:
Ja, og teksten vil komme i forlængelse af tabelklerne i rapporten. Vær opmærksom på, at fritekstbesvarelser nogle gange kan have et sådant indhold, at de kan henføres til en konkret person.
Gemmer Trivselmeter undersøgelserne over tid?
Svar:
Ja, alle undersøgelser bliver gemt på facilitatorens konto.
Kan man afvikle ledelsesevaluering i Trivselmeter?
Svar:
Trivselmeter kan som udgangspunkt kun anvendes til medarbejdermålinger og APV. Men en arbejdsplads kan købe sig til en udvidelse af licensen og hermed få mulighed for også at bruge Trivselmeter til ledelsesevaluering. Kontakt leverandøren af Trivelmeter, Interresearch A/S.
Kan man kombinere elektroniske og papirbaseret undersøgelser i Trivselmeter?
Svar:
Ja og der er flere måder at gøre det på, afhængig af om medarbejderen har adgang til pc'er. Læs mere i quickguiden eller brugermanualen i Trivselmeter.
Rita Jensen
Specialkonsulent
Center for HR og Ledelse
Email:rij@modst.dk 
Telefon: 33 95 47 44
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk