Trivselsundersøgelser
Kortlægning af trivslen på arbejdspladsen er et led i udvikling af arbejdspladsen, medarbejdere og ledere.
Trivsel- og tilfredshedsundersøgelser, ledelsesevaluering og arbejdspladsvurdering - hvad er hvad?
Trivsels-, tilfredsheds- medarbejder- eller arbejdspladsundersøgelser - kært barn har mange navne. I praksis dækker de ofte over det samme. En kortlægning af hvad medarbejdere og ledere synes om arbejdspladsen og om arbejdet. Målet er også det samme: at sikre gode arbejdspladser med engagerede ledere og medarbejdere.
Arbejdspladsvurderinger (APV) og ledelsesevalueringer er andre typer af kortlægninger, som evt. kan gennemføres samtidig med en kortlægning af trivsel og tilfredshed.
Man kan kortlægge trivsel på mange måder
Kortlægning af trivsel på arbejdspladsen kan ske på forskellige måder. I kan gennemføre en spørgeskemaundersøgelsen, men I kan også gør brug af forskellige dialogprocesser.
Hvilken metode I vælger afhænger af hvem I jer og hvordan jeres arbejdsplads er. F.eks. hvor stor er arbejdspladsen, har I arbejdet med trivsel før og i givet fald hvordan.
Læs mere om metoder til trivselsarbejdet.
I skal gennemføre en trivselsmåling hvert tredje år
Alle offentlige arbejdspladser skal mindst hvert tredje år gennemføre en trivselsmåling. Det er fastlagt i tre-partsaftalen fra 2007. Trivselsmålingen må ikke forveksles med en Arbejdspladsvurdering (APV), som også skal gennemføres mindst hvert tredje år. Men de 2 kortlægninger kan mange steder med fordel lægges sammen. Samarbejdsudvalgene skal inddrages - læs her om deres rolle i trivselsarbejdet.
Kortlægning er et udviklingsredskab
Kortlægning og målinger er udviklingsredskaber for den enkelte arbejdsplads og et ledelsesansvar. Det er vigtigt at sikre en god proces, så resultaterne får gyldighed og giver medarbejdere og ledere et grundlag for refleksion, dialog og læring. En god proces kræver ledelse og styring. Læs mere om dette i 'Procesvejledningen til 'Trivselmeter'.
På de følgende sider kan du læse mere om faserne i en kortlægning af trivsel:
- Forberedelse
- Gennemførelse og kortlægning
- Indsigt og dialog
- Handleplaner og opfølgning
Du kan også finde inspiration om trivsel på
Værktøj til trivselsmåling
Alle statslige arbejdspladser kan frit anvende måleværktøjet 'Trivselmeter''. Værktøjet er et elektronisk spørgeskemaprogram, der både har forhåndsdefinerede spørgsmål og giver mulighed for at anvende egne spørgsmål. Værktøjet indefholder endvidere et standardspørgeskema med tilhørende standardrapporter. Se spørgsmålskatalog og rapporter i boksen til højre.
Sidst opdateret : 16.02.2011