Det kan betale sig at komme fra personalegode-niveau til strategisk niveau, når det gælder arbejdet med sundhedsfremme. Arbejdet skal være systematisk og have afsæt i en fremadrettet strategi. Indsatsen skal skræddersys til den enkelte arbejdsplads, og både store og små arbejdspladser kan få et udbytte af indsatsen.
Fem centrale budskaber om indsatsen for sundhedsfremme
Sundhedsstyrelsen fastslog i en publikation fra 2009 fem centrale budskaber om virksomheders indsats for sundhedsfremme:
• Det kan betale sig for virksomheden at arbejde med sundhed og trivsel på
arbejdspladsen, hvis der arbejdes systematisk.
• Det kan øge gevinsterne yderligere, såfremt arbejdet med at skabe sundhed og trivsel har afsæt i en klar, fremadrettet strategi.
• Sundhedsfremme omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar.
• Store såvel som små arbejdspladser og med vidt forskellige arbejdsopgaver kan alle gøre noget, selvom betingelserne ikke er ens.
• Indsatsen skal altid skræddersys til den enkelte virksomhed.
Kilde: ’Sundhed og trivsel på arbejdspladsen’ (Sundhedsstyrelsen, december 2009)
5-trins model til systematisk arbejde med sundhedsfremme
I tilknytning til de fem centrale budskaber har Sundhedsstyrelsen udformet en 5-trins model for, hvordan virksomheden kan arbejde systematisk med sundhedsfremme og dermed understøtte, at sundhedsfremme i højere grad bliver et strategisk redskab for virksomheden.
Tanken er, at sundhed og trivsel om muligt inddrages i virksomhedens overordnede værdigrundlag og virksomhedsstrategi, og at sundhedskonsekvenser medtages i vigtige beslutninger i virksomheden, både i forhold til den enkelte ansatte og i forhold til de ansatte som gruppe.
Højere trivsel og produktivitet – lavere sygefravær
Denne proces vil ikke kun styrke virksomheden og dens ansatte, fordi den øger medarbejdertilfredsheden, mindsker sygefraværet og øger produktiviteten. Processen vil også – med Sundhedsstyrelsens egen formulering – ”kunne højne folkesundheden og derved være et væsentligt bidrag til at øge samfundets produktive ressourcer.”
Personalegoder alene giver ikke tilstrækkelig effekt
Baggrunden for de fem centrale budskaber og for 5-trins modellen var blandt andet resultatet af en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 om udbredelsen af sundhedspolitikker og sundhedsfremmeordninger i danske virksomheder.
Kortlægningen viste, at stort set alle de interviewede virksomheder havde sundhedsfremmende indsatser inden for en eller flere KRAMS-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion og stress), men der var i de færreste tilfælde tale om systematiske og målrettede initiativer.
Der var fx sjældent forudgående analyser af medarbejderne og de særlige behov for sundhedsfremme i den enkelte virksomhed.
Mange aktiviteter var iværksat som personalegoder og ikke ud fra en strategisk vurdering af mulighederne i at arbejde systematisk med sundhedsfremme. Der blev også sjældent evalueret og fulgt op på initiativerne.
