Tilbage til forsiden
 

Den europæiske virksomhedspris

European Enterprise Awards, der blev indstiftet af EU-Kommissionen i 2005, har som formål at anerkende og belønne enestående initiativer, der støtter iværksættere på det regionale plan.

Der er fire formål med prisen:

  • At identificere og anerkende succesfulde aktiviteter og initiativer, som er igangsat for at støtte virksomheder og iværksættere
  • At fremlægge og dele eksempler på god politik og praksis og iværksættere
  • At sætte større fokus på den rolle, som iværksættere spiller i samfundet
  • At opmuntre og inspirere potentielle iværksættere

Den europæiske virksomhedspris er åben for deltagelse blandt lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union samt offentlige/private partnerskaber mellem offentlige myndigheder og iværksættere, uddannelsesprogrammer og erhvervsorganisationer.

Kandidaterne skal vise, hvordan deres aktiviteter i væsentlig grad har fremmet forholdene for erhvervslivet og styrket regionens økonomi i løbet af en periode på to år før året for prisens tildeling.

Interesserede kan stille op til prisuddelingen i en af følgende fem kategorier: 

  • Fremme af iværksætterkultur (Entrepreneurship promotion)
  • Administrative lettelser (Red Tape Reduction)
  • Virksomhedsudvikling (Enterprise development)
  • Investeringer i kvalifikationer (Investment in skills)
  • Ansvarlig, inkluderende iværksætterånd (Responsible and inclusive entrepreneurship)

Læs mere om kategorierne og om kriterier for nominering på virksomhedsprisens hjemmeside.

 

Sidst opdateret : 04.01.2012
Mine genveje
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk