Information og drøftelse
I samarbejdsudvalget giver ledelse og medarbejdere gensidig information og drøfter arbejdspladsens forhold
Pligten til at give information gælder både ledelsen, medarbejderne og SU som helhed.
Ledelsens pligt til at informere
Ledelsen skal informere SU om arbejdspladsens senerste udvikling og forventninger til aktiviteter og økonomi. Ledelsen skal være særlig opmærksom på information ved strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet.
Ledelsen skal så vidt muligt give både skriftlig og mundtlig information. Alle forhold, der er omfattet af pligten til information, kan drøftes i SU. Medarbejderne i SU skal have korrekt og forståelig information så tidligt, at de kan deltage i en grundig drøftelse af emnet i SU.
Hvis ledelsen ikke overholder pligten til at informere, kan medarbejderne i SU klage til Samarbejdsnævnet. Nævnet kan fastsætte sanktioner som fx en påtale eller en bod.
Læs mere om ledelsens pligt til at informere
Medarbejdernes pligt til at informere
Repræsentanterne for medarbejderne skal informere SU om forhold og synspunkter hos medarbejderne, der har betydning for samarbejdet
SU's pligt til at informere
SU skal sikre, at alle medarbejdere bliver orienteret skriftligt og mundtligt om udvalgets arbejde.
Sidst opdateret : 26.09.2011