Hvor er vi i dag?
Kortlæg - og find forbedringspunkter
Før I går i gang med at udvikle en mangfoldighedspolitik, er det en god idé kortlægge, hvordan mangfoldigheden ser ud i dag. Det giver overblik over arbejdspladsens medarbejdersammensætning og grundlag for udvikling af en ny politik. På den måde kan en kortlægning være en platform for forandring.
En kortlægning kan tilrettelægges på mange måder afhængig af formålet:
Formål og organisering
- Hvad skal kortlægningen give svar på?
- Hvem skal indsamle informationen - eksterne eller interne medarbejdere?
- Hvilken information behøver I for at identificere eventuelle udfordringer?
- Skal I kombinere den kvantitative metode (tal og statistikker) med den kvalitative metode (konkrete meninger og oplevelser)?
Kortlægning kan løfte sløret for problematiske forhold, som I ikke har været opmærksomme på tidligere, og som kræver stillingtagen.
Behandling af resultater fra kortlægningen
- Hvem skal være ansvarlig for at analysere de indsamlede informationer?
- Hvem skal have resultaterne af kortlægningen?
- Overvej, hvordan I vil sikre jer, at de enkelte personer ikke vil kunne blive identificeret i materialet (krav om anonymitet)
- Overvej, hvad konsekvenserne skal være af resultaterne
Informer medarbejderne om kortlægningsarbejdet for at sikre engagement for fremtidige forandringsprocesser.
Krav om anonymitet
Ifølge § 4 i Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er det ikke tilladt for en arbejdsgiver at anmode om at indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om en lønmodtagers nationale eller etniske oprindelse. Derfor skal statistikker og opgørelser over medarbejdersammensætning i forhold til ansatte med anden etnisk baggrund være anonyme.
Sidst opdateret : 18.06.2010