Tilbage til forsiden
 
vi skal have en ny personalepolitik

Udvikling af en ny personalepolitik

En ny personalepolitik er en god anledning til at sætte fokus på udvikling af arbejdspladsen.

En ny personalepolitik kan være relevant af flere grunde

  • når I er en nyoprettet institution
  • når 2 eller flere institutioner er blevet lagt sammen eller
  • når I skal revidere den eksisterende personalepolitik

I alle tilfælde er selve arbejdet med at formulere en ny personalepolitik (processen) væsentlig . Det er en del af grundlaget for at få den nye personalepolitik til at blive efterlevet og omsat til praksis. 

Et personalepolitisk samarbejde giver ledere og medarbejdere en anledning til i fællesskab at reflektere over forholdene på arbejdspladsen. Og er samtidig en anledning til at forbedre og målrette den personalepolitiske indsats.

En skriftlig personalepolitik er god at have, men den bliver let til en (glemt) publikation på hylden. Det er i den daglige adfærd hos ledere, medarbejdere og personalekontor, at personalepolitikken skal opleves og praktiseres. Og det kræver et kontinuerligt fokus og opfølgning. 

Før I går i gang med at udarbejde en ny personalepolitik, er der derfor nogle overvejelser, I bør gøre jer.

Det kan I få inspiration til på de følgende sider. Der er også foreslag til, hvordan processen kan tilrettelægges og hvordan medarbejdere og ledere kan inddrages i arbejdet.

Moderniseringsstyrelsen og CFU har udarbejdet 2 procesværktøjer, 'Inspiration til dialog' og 'Personalepolitikken sat i spil', som I kan bruge i det personalepolitiske samarbejde. Du finder værktøjerne i spotboksen her på siden.

Sidst opdateret : 18.11.2011
Mine genveje
Rita Jensen
Specialkonsulent
Center for HR og Ledelse
Email:rij@modst.dk 
Telefon: 33 95 47 44
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4  
1017 København K    
33 92 80 00   
modst@modst.dk