Derfor bør I formulere en personalepolitik
Alle arbejdspladser har en personalepolitik - hvad enten den er nedskrevet eller blot en praksis. Personalepolitikken har mange funktioner og er et dynamisk element i arbejdspladsens hverdag.
En skriftlig personalepolitik giver en overordnet ramme for forholdet mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladsen. Det er også en ramme for de løbende personalepolitiske aktiviteter.
Hvad kan en personalepolitik bruges til?
- Af ledelsen for at informere om de værdier og holdninger, som er gældende på arbejdspladsen
- Til at skabe fælles fodslag om personaleledelse i ledelsesgruppen
- Af medarbejderne for at få klarhed over muligheder, f.eks. om jobudvikling, karriere og tilpasning af jobvilkår
- Af ledelse og medarbejdere til udvikling af arbejdspladsen
- Til at fortælle om arbejdspladsen udadtil til potentielle nye medarbejdere
På de følgende sider kan du læse mere om de formelle krav til, hvad en personalepolitk skal indeholde.
Vil du læse om, hvordan en ny personalepolitik kan udformes og udarbejdes, så se under 'Udvikling af en ny personalepolitik'
Sidst opdateret : 05.07.2010