Mangfoldighed på statens arbejdspladser - et personalepolitisk værktøj
Mangfoldighedsværktøjet er til jer, der gerne vil arbejde konkret, aktivt og strategisk med mangfoldighed. Mangfoldighed og fleksibilitet er et fokusområde i Statens personale- og ledelsespolitik (pdf). Værktøjet kan give inspiration til, hvordan I lokalt omsætter politikkens visioner til handling.
Mangfoldighed udfordrer den måde, vi arbejder med ansatte, opgaver og service på, så vi ikke forfalder til vanetænkning i det personale- og ledelsespolitiske arbejde.
Sådan er værktøjet opbygget
Værktøjet er bygget op, så I skridt for skridt guides gennem mangfoldighedsarbejdets mange overvejelser. I kan finde idékataloger over måder at organisere arbejdet på og mulige indsatser og eksempler, både herhjemme fra og fra udlandet.
Værktøjet er inddelt i fire hovedknapper:
1.Mangfoldighed
- præsenterer begreberne bag og en visionsmodel for personalepolitisk arbejde med mangfoldighed.
2. Kom i gang - præsenterer en model for, hvordan I kan organisere og gennemføre arbejdet med mangfoldighed - hertil er der både idekataloger og eksempler på arbejdspladser, der har arbejdet med de specifikke områder.
3. Indsatsområder - præsenterer 6 mulige indsatser for mangfoldighed - hertil er der både idekataloger og eksempler på arbejdspladser, der har arbejdet med de specifikke områder.
Klik på
målgrupper, hvis I vil vide mere om f.eks. alder, køn, etnisk baggrund, handicap mv.
Hvorfor et mangfoldighedsværktøj?
Det fremgår af motivationsundersøgelsen fra 2006, at mangfoldighed som værdi har vundet indpas. Godt 80 pct. af de statsansatte oplever mangfoldighed på deres arbejdsplads som en styrke. Der skal imidlertid arbejdes mere med at synliggøre og skabe en aktiv og strategisk indsats med at drage nytte af forskelligheden.
Arbejdet med mangfoldighed ligger i forlængelse af kravet om at arbejde med integration af etniske minoriteter, sikre ligestilling mellem kønnene, fastholde seniorer, arbejde med socialt kapitel mv. Udfordringen og styrken er at tænke de forskellige dele ind i en samlet strategi, der kommer den enkelte, arbejdspladsen og samfundet til gode. Staten skal løbende arbejde med at skabe attraktive og effektive arbejdspladser for alle.
Kontakt
Har I spørgsmål til værktøjet, kontakt:
Karen Overgaard Jørgensen,
koj@perst.dk, tlf. 33 92 25 81