Etnisk baggrund
Ofte beskrives Danmark som et lille og homogent land. Men det danske samfund er også mangfoldigt, med mennesker af forskellig alder, køn, etnicitet og religiøs overbevisning. I Danmark bidrager mange forskellige nationaliteter til en flerhed af forskellighed og ressourcer. Vi har alle en etnisk baggrund og et geografisk tilhørsforhold.
Etniske minoriteter
I staten er etniske minoriteter defineret som indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er samme definition, som anvendes af Danmarks Statistik og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ikke-vestlige lande er lande uden for EU, Norden, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.
Regeringen vedtog i ’Ny Chance til Alle’, 2005, at det offentlige skal gå foran, og at statens arbejdspladser skal have 4 pct. med anden etnisk baggrund ansat på sigt.
Personalestyrelsen offentliggør to gange årligt andelen af ansatte fra ikke-vestlige lande. Se opgørelser under tal og statistik på hjemmesiden www.perst.dk.
Personalestyrelsens aktiviteter:
Personalestyrelsen har igangsat en række aktiviteter for at øge integrationen af etniske minoriteter i staten.
-
Integrations- og oplæringsstillinger. Ved OK05 indgik Personalestyrelsen aftale med CFU om oprettelse af stillinger på særlige vilkår, og har i den forbindelse udarbejdet en vejledning om integrations- og oplæringsstillinger, Personalestyrelsen og CFU (2006). Ved OK08 blev det besluttet af videreføre ordningen.
-
Ambassadørnetværk. Hvert ministerområde har udpeget en ambassadør for etnisk ligestilling. Ambassadørnetværket styrker dialogen og arbejdet med etnisk ligestilling.
-
Måltal: 2. og 4. kvartal hvert år offentliggør Personalestyrelsen andelen af etniske minoriteter fordelt på ministerområder.
-
CV-match: Alle ledige stillinger på job-i-staten.dk matches med etniske minoriteters CV’er hos Foreningen Nydansker og Jobindex.
-
Rekrutteringsguide: Personalestyrelsen og CFU har udarbejdet: Styrk mangfoldigheden - guide til rekruttering af etniske minoriteter
Lovgivning:
- Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ifølge denne lov må ingen diskrimineres på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse. Læs mere: Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
- Lov om etnisk ligebehandling. Læs lovteksten her: Lov om etnisk ligebehandling
- EU's ligebehandlingsdirektiv: Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Læs direktivet her: EU's ligebehandlingsdirektiv
Få mere viden:
Sidst opdateret : 18.06.2010