ISOLA-kursus
Bliv fortrolig med at bruge ISOLA til at trække nøgletal og lave analyser af fx løn og fravær på din arbejdsplads. ISOLA er en samling af nøgletal og analyser om de statslige arbejdspladser. Det er et nemt og effektivt værktøj, som du kan bruge i dit HR-arbejde.
Formål
- at deltagerne får kendskab til ISOLA, og efter kurset kan anvende statistikkerne til analyser af data på eget område og foretage sammenligninger med den øvrige del af staten
- at deltagerne får kendskab til Forhandlingsdatabasen og HRmeter
Målgruppe
- Statslige sekretariats- og personalemedarbejdere, der skal fremstille oplæg til lokale lønforhandlinger, oplæg til brug for fastlæggelse af institutionens løn- eller personalepolitik eller rapportere om de løn- og personalemæssige forhold.
- Kurset er målrettet statslige medarbejdere, der ikke tidligere – eller kun i begrænset omfang – har brugt ISOLA.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til det statslige løn- og forhandlingssystem samt til personaleforhold, og har en grundlæggende viden om brug af internettet og regneark.
Indhold
Kurset er delt op i to hovedområder: lønforhandling og ledelsesinformation.
Første del af kurset behandler et udsnit af de statistikker, der er særligt anvendelige i forhold til lønforhandlinger, fx statistikker over lønniveauer.
I anden del af kurset er fokus ledelsesinformation, og her præsenteres bl.a. kønsopdelte lønstatistikker, fraværsstatistikker og personaleomsætningsstatistikker.
Programmet er praktisk orienteret og veksler mellem gennemgang af statistikker, 'klik-med'-øvelser og selvstændige øvelser i ISOLA.
Praktisk info
ISOLA-kurserne i 2011 afholdes på følgende datoer:
-
Onsdag den 4. maj 2011 Kurset er desværre optaget.
Er du interesseret i optagelse på venteliste kontakt Ida Gydesen via mail: igy@perst.dk
-
Tirsdag den 13. september 2011. Kurset er desværre optaget.
Er du interesseret i optagelse på venteliste kontakt Ida Gydesen via mail: igy@perst.dk
-
Onsdag den 2. november 2011 - Tilmeld dig nu
Kurserne afholdes på:
Kursuscenter Østerport
Folke Bernadottes Allé 7
2100 København Ø S
Varighed: kl. 9-16
Pris: 2300 kr. ekskl. moms
Sidst opdateret : 19.05.2011